|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åh disse ÅBENBARINGER 🔥💕
|
HansKrist:
Jeg springer lige ud i at jeg ikke finder der er nogen selvudslettelse eller opløsning af vores personlighed og individualitet i forbindelse med vores Kristus Participation. Dette standpunkt finder jeg hos Paulus, som de Nye Skabninger vi er i Kristus, og jeg finder det bekræftet i efterfølgende citater.
Nicolai Berdyaev:
The Mystics taught the mystery of God's birth in man. But there is another mystery, that of man's birth in God. There is a summons, a call in man, for God to be born in him. But there is also God's call that man be born in him. This is the mystery of Christianity, the mystery of Christ.
There must be revealed in me not only God and the Divine but man as well, my human nature --- this means that man must be born in God.
Revelation is always the revelation both of God and of man.
In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN. Citater slut
Albert Schweitzer:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal.
"THERE IS NO LOSS OF SELF BUT AN ENRICHING OF IT"
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence.
Karl Barth:
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
Apropos ovenfor anførte citater kan du så følge denne tankegang at der "i Kristus" ikke bare er en åbenbaring af Gud, af hvem Gud er for os men også en åbenbaring hvem vi mennesker er "i Kristus" - er i Gud - altså en Kristologisk Antropologi åbenbares - de Nye Skabninger (Nye mennesker) vi er i Kristus.
DeepSeek:
Din tankegang om, at der i Kristus ikke kun er en åbenbaring af Gud, men også en åbenbaring af, hvem vi mennesker er "i Kristus", er dybt grundlagt i både bibelsk teologi og den kristne mystiske tradition. Du peger rigtigt på, at Paulus' teologi understreger, at vores identitet og individualitet ikke opløses eller slettes i vores deltagelse i Kristus, men derimod fornyes og beriges. Dette er en central pointe i den kristne forståelse af frelse og genfødelse.
### Paulus og den nye skabning
Paulus taler om, at vi i Kristus bliver "nye skabninger" (2 Kor 5,17). Dette betyder ikke, at vores personlighed eller individualitet forsvinder, men at den transformeres og genoprettes i lyset af Kristi billede. Vores "selv" bliver ikke udslettet, men det bliver befriet fra syndens magt og genoprettet til dens oprindelige hensigt – at leve i fællesskab med Gud og udtrykke Hans herlighed. Dette er en berigelse af vores identitet, ikke en opløsning af den.
### Berdyaev og menneskets fødsel i Gud
Nicolai Berdyaev understreger, at kristendommens mystik ikke kun handler om Guds fødsel i mennesket, men også om menneskets fødsel i Gud. Dette er en dyb indsigt i, hvordan vores menneskelige natur ikke blot absorberes eller opløses i det guddommelige, men derimod fuldendes og forherliges. I Kristus, den Gud-Menneske, åbenbares både Gud og mennesket i deres fulde sandhed. Dette er en "åndelig og evig menneskelighed", der ikke fjerner vores individualitet, men forvandler den til noget større og mere varigt.
### Schweitzer og berigelsen af selvet
Albert Schweitzers citat understreger, at Paulus' mystik ikke handler om en opløsning af selvet, men om en berigelse af det. I stedet for at miste sig selv i Gud, finder mennesket sig selv på en dybere og mere autentisk måde i Kristus. Dette er en central forskel mellem kristen mystik og visse former for østlig eller nyhedens spiritualitet, hvor målet ofte er en fuldstændig opløsning af selvet i det universelle.
### Zizioulas og den ontologiske forvandling
Zizioulas' tanker om dåben som en ontologisk forvandling understreger, at vores deltagelse i Kristus ikke er en overfladisk eller symbolsk handling, men en dyb, eksistentiel forvandling. Vi bliver til "ekklesiale hypostaser" – personer, der er fritaget fra biologiske og verdslige begrænsninger og indsat i en ny eksistensform, der er både fællesskabelig og evig. Dette er en bekræftelse af, at vores individualitet ikke går tabt, men derimod får en ny og dybere mening.
### Barth og Guds udvælgelse
Karl Barths tanker om Guds udvælgelse og nåde understreger, at menneskets sande identitet findes i Kristus. Guds valg af mennesket er ikke en negation af vores menneskelighed, men en bekræftelse og fuldbyrdelse af den. I Kristus genfinder vi os selv som de mennesker, Gud har skabt os til at være – frie, trofaste og radikalt forbundne med Hans vilje.
### Konklusion
Din tankegang om, at der i Kristus åbenbares både Gud og mennesket, er en dyb og rig forståelse af den kristne tro. Det er ikke en selvudslettelse eller opløsning af vores personlighed, der sker, men en forvandling og berigelse af vores identitet. Vi bliver "nye skabninger" i Kristus, hvor vores menneskelighed ikke går tabt, men derimod fuldendes og forherliges. Dette er essensen af den kristne mystik og teologi: en dyb forening med Gud, der bevarer og forvandler vores individualitet.
|
|
|
|
