|
0
registrerede
170
gæster og
237
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: En døgnflue ...
|
Men ingen andre kendere af Paulus gengiver ham som du gør.
Paulus var jødisk fundamentalist som senere blev kristen fundamentalist.
Dette er jeg enig med Kristian Leth i.
Han søgte jo netop den rette/sande måde begge steder, at være henholdsvis jøde og kristen på, og det er jo klart, at hvis ikke Paulus havde en egen tro på sit virke, og andre troede på ham, havde han ikke fået den autoritet, der var nødvendig for at fremme egne synspunkter med billigelse.
I øvrigt er det lidt spøjst, hvad du har fået ud af mit skriv, der som sådan ikke omhandler Paulus personligt.
eller også må du være af den opfattelse at kristendom og religion handler om noget overtroisk vi ikke kan vide noget om.
Min opfattelse af kristendommen har været en rejse, hvor jeg senere indsatte den gud jeg tvivlede, men håbede på ind i biblens univers.
Ja, jeg opfattede det ikke engang som kristendom, men noget med fortællinger og en Jesus der kunne gå på vandet - og den slags - begrebet gud har altid været det centrale og så det at forstå menneskenes handlinger mm.
Faktisk sagde det mig ikke så meget trosmæssigt, og jeg tog rundt i andre trosopfattelser med min gud, uden at finde noget som det passede ind i.
Derimod lærte jeg, hvordan folk udøvede deres tro, og hvorfra den kom, og ligeledes hvordan man praktiserer udøvelsen af en ny trosmåde, ved at kende et eller flere mennesker der ”trækker” en ind i deres tro, som man så ”besøger” af venlighed og nysgerrighed eller kærlighed ect.
Først og fremmest er der jo tale om kultur, men også mennesker og fællesskab - og så er der dem som elsker ritualer – sang, Kirtan og andet.
Denne tilstand at opleve guds ånd, mener jeg alle kan, uden der er tale om en guds ånd.
Derfra hvor vi henter ånden i os er tilgængeligt ved troen på muligheden, men også ved at være tidløs i den måde man ser verden på.
Altså man korsfæster sig selv billedligt, som Paulus skrev, og så lever man for noget højere/andet end ens egen egoisme og lever for andre. Her betræder du tydeligvis nyt territorium
Nej det gør jeg ikke.
Dette sted har jeg kendt, fra jeg var barn, men måtte holde det nede, senere ”udslette” det, fordi min mor blev vred, og sagde jeg tog fejl af det jeg så - ja hun forbød mig truende at gentage min virkelighed.
Frustrerende, men også en mulighed for at se opleve ”virkeligheden” som folk flest lever i med løgne, forestillinger, fortielser og fjendskab alt imens der er store smil, og har selv praktiseret det, når det var nødvendigt ... (en talemåde dukker op - I krig og kærlighed gælder alle kneb) ... og dette praktiserede Paulus også, ved at være som dem, han var sammen med))
… men jeg ved stedet findes og bruges til forskelligt ud over at se klart, opleve og erfare – herunder udøve kunst mm som man hengiver sig til med indlevelse --- i øvrigt også der tidsoplevelsen ophører og når man ”kommer tilbage” er der gået 4 timer eller mere - derfor tidsløst.
Ang. Paulus eller resten af bibelen, så læser jeg den som sådan ikke, med mindre jeg skal se i hvilken kontekst oplyst eller husket bibelstof befinder sig i, så jeg får aldrig en Damaskus omvendelse, da den gud Paulus troede på, ikke er min gud, og så tror jeg jo ikke på opstandelsen, og at Jesus er i himlen, som Stefanus gik i døden for, men kan sagtens bruge metaforerne korsfæstelse, født på ny og andet til eget brug.
… men tro - sand tro er stærk når den er uden tvivl, men - forhindre også en i at se ”nye veje”
''''''''
|
|
|
|
