|
0
registrerede
193
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: En døgnflue ...
|
Tikka:
gud er jo død - Gud er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne
Gud er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne
Biologi er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne
Neurovidenskab er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne
Fysik er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne
Medicin er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne
Fordi noget er et produkt af menneskers tanker og kultur gennem tiderne - er det jo fordi der er noget om snakken - de diskurser og hypoteser og teorier og de begreber disse forskellige discipliner anvender er om noget - diskurserne og hypoteserne og teorierne og de begreber der anvendes dækker over en konkret virkelighed vi kan gøre os erfaringer med.
De religiøse spirituelle åndelige erfaringer mennesker igennem mange mange tusinde år har haft sætter de selvfølgelig ord på
Nøjagtig som der bliver sat ord på forelskelse og kærlighed - for den sags skyld jalousi og vrede og tristhed - sorg og depression
Det religiøse spirituelle åndelige er at Homo Sapiens igennem nogle 100000 år har haft erfaringer af usædvanlige store sjælskræfter - igennem emotionelle motivationelle ekstatiske affekter, er de blevet kastet ud af sig selv, mens de nævnte sjælskræfter har grebet dem i deres center cor HJERTE ❤️ og gjort dem til helt andre mennesker - Nye Skabninger - takket være Guden - Ånden - Helligånden
Nøjagtig som Paulus siger: "ikke jeg lever længere men Kristus lever i mig".
Vanvid er skønnere end fornuft ifølge de gamles vidnesbyrd, eftersom vanviddet kommer fra guderne, mens fornuften er menneskeværk. Platon
Netop er vanvid ikke menneskeskabt - ja vores emotionelle motivationelle ekstatiske affekter er religiøse spirituelle åndelige muligheder vi er i besiddelse af grundet vores biologi - især vores nervesystem og hjernen (som dog ikke kan isoleres fra resten af kroppens biologi). Som nøjagtig noget kan tænde kærlighed jalousi og vrede og lykke jubel og glæde - at vi er i den syvende himmel. Og det skyldes eller er altid forårsaget af noget og nogen vi gennem eksistens står i forbindelse og forhold til (bare lige for at påpege det ikke er hjernespind og hjerne fabrikation).
Hvad der er død og hjernespind og hjerne fabrikation er din bibelfundamentalisme også derfor Paulus og Luther og ja alle dygtige teologer benægter bibelfundamentalisme som værende kristendom - det er et kætteri og det er som du selv måtte sande efter nogle år, hjernespind og hjerne fabrikation. Har virkelig ondt af dig, men på den anden side er det jo selvforskyldt autoritetstro menneskefrygt og naivitet og dumhed - så du har selv været ude om det. Men se at komme videre - det er sørgeligt at være vidne til dit sortsyn og triste mørke og aggressive humør konstant. Bliv nu voksen for helvede.
Uden disse religiøse spirituelle åndelige erfaringer ville kultur og bevidsthedslivet aldrig have set dagens lys
Endnu har man ikke fundet kultur uden at der også er tydelige tegn på religiøse spirituelle åndelige aktiviteter
Uden Religiøs Åndelig Ekstatisk Begejstring og Entusiasme og Engagement var det aldrig lykkedes Homo Sapiens at nå frem til Homo Sapiens Sapiens og igen uden at vi Homo Sapiens Sapiens holder fast i den religiøse spirituelle åndelige dimension vil vi mennesker her på jorden aldrig kunne forstå hvem vi og næsten er og hvordan vi tilhører ja ligefrem høre hjemme i harmoni og resonans med skabelsen naturen.
En anden måde, end min ovenfor, at forstå den religiøse spirituelle åndelige dimension er Jungiansk Psykologi eller som her efterfølgende Edgar Morin's redegørelse herfor som holder vand neurovidenskabeligt set:
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin. |
|
|
|
