Men Vejen var lang og meget besværlig, og han havde gode Stunder til at tænke over det, han havde hørt om Nazaræeren. Og han gentog ofte i sine Tanker mange af Jesu skønne og kærlige Ord.
Langsomt begyndte Vreden og Hadet at vige fra hans Hjerte.
Langsomt fremsteg i hans Sind de Tanker, at Nazaræerens Ord vare sande, at han i Sandhed var Guds Søn, den Messias, de alle havde ventet.
Men han vovede ikke at fæste Lid til disse Tanker, og han søgte at bortjage dem; men de vendte stedse tilbage, og de pinte ham meget. Og han grublede og grublede over alt det, han havde hørt. Men hans Ledsagere undredes over hans Tavshed.