|
0
registrerede
13
gæster og
1464
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvem lavede Gud...
|
Jeg prøver at forstå dig og din bibelfundamentalisme
Klart du mentalisere kristendommen og troen (der er at tro på hvad der står i Bibelen) hvilket Paulus ihvertfald aldrig kunne finde på at gøre og for Paulus var det Gudstro igennem hvordan vi erfarede Ånden i vores liv - ja 1 Kor 2 og 2 Kor 3 som du selvfølgelig ikke værdige et blik - gir nogen opmærksomhed siger det ret tydeligt
Har du læst den Alain Badiou's læsning og forståelse Paulus? Næppe - vel ej heller rart læsning for en der opfatter Paulus som fundamentalist og magtsyg
Albert Schweitzer burde du have et vist kendskab til - hvordan pokker kan han kalde Paulus for Tænkningens Skytshelgen - og hævde at takket være Paulus så er kristendommen født tænkende - og hvis der er en mand der om nogen har kendskab til Paulus er det ham. Han kalder ham også Åndens Apostel pr se og Frihedens Apostel bliver han kaldt af stort set alle. Friheden og Ånden har vi direkte fra Gud og intet kan tage denne vores Frihed og Ånd fra os.
Nå men sjovt nok er det et utal af Paulus kendere der når frem til at Paulus nærmest står for det stik modsatte hvad du når frem til
Gåden er nok hvordan du mentalisere kristendommen og identificerer kristendommens tro med at tro på hvad der står i Bibelen --- dette kan jeg sige 100% sikkert det ALDRIG har været - men det får du det altså omgjort til og VIL du have det skal være
Paulus der af alle og Bibelen selv tager klart afstand fra denne din ide om kristendommen. Ja både Paulus og Bibelen selv er ligefrem geniale i deres måde at afvise denne din forskruede ide.
Din bibelfundamentalisme som du slår alle i hovedet med og som du tvinger kristendommen til at være lig med - må være dit livs djævelskab og ondskab - ihvertfald bor der overhovedet ikke kærlighed eller vilje til nogen som helst åndelig forståelse hos dig. Du er Bibel bogstaveligheds fundamentalist og magtsyg og har spændt dig selv foran en ondskabsfuld dagsorden her i verden.
Ihvertfald efter Damaskus kan vi sige at Paulus har spændt sig selv foran den mest opbyggelige konstruktive kærlige dagsorden tænkes kan - skænket menneskeheden så stor spontanitet og Frihed og entreprenant kreativ virkelyst. Så megen godt humør glæde og entusiasme og engagement. Måske det er derfor du forsøger en slags karaktermord på manden fordi du er flad dyster og mørk i sindet og mangler alt dette der blomstrer hos Paulus.
I er som personligheder som dag og nat - du fundamentalist han friheds elskende og spontan - fyldt med kærlighed lys og glæde og yderst original tænkende og et meget virksom kreativ menneske - positiv og konstruktiv. Du gør det modsatte - måske fordi du lever i hovedet i sindet i bibelen og ikke forstår dig selv i eksistens i livet ude blandt andre som var der Paulus befandt sig og her Gud var og ikke i hovedet.
For Paulus var Gud konkret nærværende og kraftigt virkende som vi kender det fra Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os eller KRISTUS der virker mægtig i os. Gud kender vi fra de erfaringer vi har med Guds Ånd - da vores ånd kender hvad der bor i os og Guds Ånd hvad der bor i Gud og vi har Guds Ånd. Guds Ånd åbenbarer for os hvad Gud har til os - dette er Guds Hemmelighed KRISTUS der nu kommer for en dag. Hvad der ellers har været skjult i Gud.
Mange har spurgt sig selv om hvorfor Paulus ikke var dogmatisk fundamentalist? Hvorfor disse ting først kommer til kristendommen efter Paulus død og svaret herpå ifølge Albert Schweitzer er at Åndens tilstedeværelse og nærværelse og mægtige gerninger ikke er til at tage fejl af - det er for overbevisende og uimodståelig. Så ingen grund til at tro skulle være noget andet (fx dogmatisk fundamentalisme) end Åndens uimodståelige tilstedeværelse der har grebet folk.
Efter Paulus død kommer dogmatisk rettroenhed, og Ånden - Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger i menneskers liv som fylder alt hos Paulus bliver glemt og erstattet af at have de rigtige meninger. Åndsforladt og Gudsforladt kommer det hele til at dreje sig om de rigtige meninger og tanker om tingene (dogmatisk rettroenhed) efter Paulus død. Albert Schweitzer siger at Paulus efter sin død taber kirken til græsk filosofisk spekulation og tænkning.
At skulle stå skoleret og være til forhør om de rigtige meninger hos Paulus som værende hvad det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET skulle dreje sig om er fuldstændig utænkeligt. Sådan en professor eller overlærer type er Paulus slet ikke. Dog betyder det ikke at Paulus ikke poetisk meget smukt beskriver det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.
Havde der ikke været en Paulus der kunne dette ville vi næppe have haft den verdensreligion kristendommen blev og som vi har mulighed for at kende og forstå men ikke mindst blive vækket af idag gennem Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os.
Takket være Paulus har alle mulighed for at iklæde sig Kristus - tage imod KRISTUS VIRKELIGHEDEN - den virkelighed med Gud Jesus bar ind i verden.
Paulus er bestemt ikke langt fra Jesus ja vi er tættere på Jesus virkningshistorie hos Paulus end i evangelierne.
|
|
|
|
