De fleste sidste dages hellige anser Paulus som forfatter til Hebræerne (se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«). Der er dog nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, om Paulus skrev dette brev, da dets stil og sprogbrug adskiller sig fra Paulus’ andre breve. Der er udbredt enighed om, at selv om det måske ikke var Paulus, der førte pennen, så stammer tankerne fra ham, da læresætningerne i Hebræerne stemmer overens med dem fra Paulus’ andre breve. Profeten Joseph Smith tilskrev apostlen Paulus udtalelser fra Hebræerne (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 105). I dette lektionshæfte anser vi Paulus som forfatter.

Forfatter: Selvom nogle medregner Hebræerbrevet i Paulus' skrifter, så forbliver forfatterens sikre identitet et mysterium. Der mangler Paulus' normale hilsen, som er fælles for hans andre værker. Herudover lægges der op til, at forfatteren til brevet var afhængig af viden og information, som var givet af andre, der var faktiske øjenvidner til Jesus Kristus (2:3). Det er pga. dette tvivlsomt, at forfatterskabet er paulinsk. Nogle tilskriver forfatterskabet til Lukas; andre foreslår, at Hebræerbrevet er skrevet af Apollos, Barnabas, Silas, Filip, Akvila eller Priskvilla. Uanset hvilken menneskehånd, der førte pennen, er Guds Helligånd den guddommelige forfatter af al Skrift (2. Tim. 3:16); derfor taler Hebræerbrevet med samme kanoniske autoritet, som de andre 65 bøger i bibelen gør.

Hebræerbrevet er det eneste brev i Det Nye Testamente, der ikke angiver, hvem forfatteren er. På grund af indholdet må det formodes, at læserne har været yderst velbevandret i de jødiske skrifter. Sprogbrug og indhold forudsætter et indgående kendskab til Det Gamle Testamente. Det formodes, at forfatteren stod Paulus nær. Forskellige teorier om forfatteren har været fremsat gennem tiden:

Det bedste svar på, hvem der har skrevet Hebræerbrevet, er nok Origenes' (død 254) svar:

"Hvem der har skrevet Hebræerbrevet, – det ved kun Gud alene!" [5]

I det saakaldte Hebræerbrev kan ovenstaaende Tankeopbygning findes, saaledes som Paulus selv gav sin Udlægning af Jesu Død og forsvarede den i en Tale, som han holdt ved Apostelmødet i Jerusalem, da han og Barnabas gav Møde dér for at gøre Rede for deres Forhold til Loven om Omskærelsen og til Lovene for Ofringerne.

Hebræerbrevet er Fragmenter af denne Tale, der blev holdt paa Aramaisk; den blev nedskrevet af nogle Tilhørere, og forskellige Afskrifter baade paa Aramaisk og Græsk cirkulerede derefter i de mange Menigheder, særlig i de paulinske, men ogsaa i de jødisk-kristne.