|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Vi husker alle Paris 13. november sidste år.
Her er hvad jeg skrev den 11. November sidste år, bare to dage før:
Okay, så da; Ånden er over mig, Gud er med mig, som stort set altid, ja i den sammenhæng er jeg et meget privilegeret menneske, heldig stillet menneske her i verden.
Men Gud er så fyldt med sorg og bekymring for tiden.
(t) UNG -sindighed, grænsende til af-sindighed, hos unge mennesker.
Og mit fokus er på Anton Lundin-Pettersson (højre ekstremisten racisten der går ind på skolen og dræber to af udenlandsk herkomst) og nu ham "Al" der i Hillerød knivstak og dræbte Mads. Ja alle disse 2015 mord begået af unge mennesker bliver ved og ved med at rumstere i mit hoved.
ÅRET DER GIK 2015, hvor må alle disse mord begået af unge mennesker, komme til at fylde meget. Jeg husker frit efter hukommelsen min, følgende:
7 januar:
de to brødre Said og Cherif Kouachi (32 og 34 år) står bag Charlie Hebdo terror massakren (13 dræbt). Amedy Coulibaly, 32 år, tager gidsler i et supermarked (4 dræbt). 17 dræbte ud over de tre nævnte gerningsmænd.
14/15 februar:
22 årige Omar Abdel Hamid El-Hussein der i sit attentat forsøg imod Krudttønden og synagogen dræber Finn Nørgaard og Dan Uzan.
24 marts:
28-årige co-pilot Andreas Lubitz flyver med fuldt overlæg passagerflyet Germanwings Flight 9525 ind i de franske alper, alle 150 mennesker ombord omkommer.
26 august:
19-årige søn tager livet af sin 54-årige mor, hendes 64-årige mand og den 22-årige storebror. Øster Hassing nord for Aalborg.
22 oktober:
21 årige Anton Lundin-Pettersson går ind på Kronan skolen i Trollhätten med Nazi lignende hjelm og sort ansigtsmaske bevæbnet med et sværd. Han dræber to og sårer alvorligt to andre, alle fire var af andet etnisk herkomst og mørke i huden og dette var ikke tilfældigt, han gik uden om de lyse i huden og gik direkte efter folk med udenlandsk oprindelse.
5 november:
16 årig 'AL' (tidligere straffet og i de sociale myndigheders søgelys) er tiltalt for knivdrabet på Mads. Her har vi igen en omvandrende tikkende bombe som jeg kender det fra mine få år her i Nørresundby, Hasseris gymnasie mordet; Stadion mordet og kvinden i Egense der havde sagt til politiet at om de ikke gjorde noget for at holde hendes eks mand på afstand ville det ende med at hun blev myrdet (Politiet havde gjort hvad de kunne, nemlig at give eks manden tilhold og mere kunne de ikke gøre). Således blev denne kvinde myrdet for øjnene af hendes søn, der så faderen skyde og dræbe moderen.
Disse omvandrende tikkende bomber iblandt os. Og så de der går mere stille med dørene, som Anton Lundin-Pettersson og den 19 årige der dræber sin storebroder, moder og fader. Og så er der den depressive (efter min mening infantil narcissist) Andreas Lubitz der vælger som co-pilot at tage 150 mennesker med sig i sit eget selvmord.
Begge kategorier 'interesserer' mig, forstået som at jeg gerne vil forstå hvad pokker det er der sker i sindet på disse mennesker, hvilke følelser de svømmer rundt i (der med sikkerhed afspejler sig i deres medie kulturelle referencer), og ja hvilket underliggende emotionelt kaos de befinder sig i.
-0.-0-0-0-0-0-
Alle disse mord begået af unge mennesker med problemer. Helt åbenlyse registrerede problemer for omgivelserne hvis vi ser bort fra Anton Lundin-Pettersson og ham den 19 årige der her i nordjylland en nat dræber sin storebroder, mor og far.
Ingen tvivl om at jeg som alle I andre bliver lige så rystet og forfærdet, rammes af fortvivlelse og sorg, grænsende til desperation og stor stor vrede som vi alle gør det når vi hører om disse forhold.
Men det er som om jeg nu er blevet så gammel at der er opstået et uimodståeligt behov i mig for at forstå de her forhold, uanset hvor uforståelige de lige først forekommer os alle.
Føler altid jeg har stået uforstående overfor disse dybt tragiske hændelser begået af unge mennesker i en fri verden (og i en freds tid), som vi trods alt lever i.
-0-0-0-0-0-
nå men disse ovennævnte forhold har udstyret mit efterårs liv 2015 med stor alvor, bekymring og granskning; hvorfor pokker unge menneskers liv kan være så kaotisk eller besværligt. Ja jeg vil gerne forstå denne:
(t) UNG -sindighed, grænsende til af-sindighed, hos unge mennesker.
Jeg kan godt mærke at jeg er ramt af alvor, er alvor's tynget, tynget af alvor, her i efteråret 2015, grundet at dette spørgsmål ikke lader mig være i fred.
-0-0-0-0-0-
jeg kan sagtens sige noget klogt om forholdet, (t)UNGsindighed grænsende til afsindighed hos unge mennesker. Vi må aldrig lade unge mennesker sejler deres egen sø. Vi må bevare kontakten til dem og vi må lære at forstå deres indre, som kan være et stort kaos og fyldt med (t)UNGsindighed grænsende til afsindighed som vi 'voksne' med vores på det tørre, der har valgt Gud eller Fornuften med ind over vores liv, kan have så svært ved at forstå. De sociale myndigheder og psykiatrien magter ikke opgaven alene, PET magter ikke opgaven alene, nej vi må alle vågne op til vores ansvar. Hvor er disse unge mennesker? Nogle er tydelige, meget tydelige, og er spottet, og andre er de stille typer der mistrives, men set i bagklogskabens ulidelige klare lys er det også tydeligt at disse var i fare zonen. Hvis et ungt menneske har kendskab til et andet ungt menneske der er (t)UNGsindig og som har nogle 'syge' fantasier og 'svælger i en bestemt voldelig internet kultur, hvor døden (og mord) udgør omdrejningspunktet, så har disse unge mennesker et moralsk ansvar til at påpege forholdet i deres sociale netværk, og måske endda gå til de sociale myndigheder eller politiet.
-0-0-0-0-
endnu et klogt indspil: ensomhed, dette ikke at have et demokratisk udtryk, liv, liv og udtryk med andre mennesker der operere demokratisk. Dette ikke at være kommet ud af busken og være aktør på den demokratiske samfunds scene. Enten altid at være i opposition, eller på lovens den forkerte side, eller blot dette at skjule sig i ressentiment som er så udbredt hos de unge... ,,, ,,, ... der skal være plads til vrede, frustrationer, aggressioner hos ungdommen, men det må aldrig være et udtryk der løber udenom samfunds sind og fornuften, forstanden, for i så fald kan det ende med, i værste fald, selvmord eller mord... ... der er de unge mennesker der render rundt som tikkende bomber på den forkerte side loven, og så er der de ensomme stille eksistenser der går stille med dørene og lever i ressentiment og en syg internet medie kultur, unge mennesker der ikke er oppe og i åbenlys samspil med andre mennesker (disse er de mest svære at spotte).
-0-0-0-0-
for mig er det en gåde at døden og det mørke spiller så stor en rolle hos mange unge mennesker, altså at dette bliver dyrket i musik og internet medie kulturen, i den grad det gør. Et menneske, og da i særdeleshed et ungt menneske skal tage sig i agt for de mørke psykiske kræfter, og mere nu end nogensinde før i historien, her hvor Gud er død, for de fleste mennesker. Gud der står på livets og lysets side. Der findes et personligt mørke og ondskab der kan gribe mennesket, som hvis vi ikke formår at sætte det personlige gode og lyse op her imod, det vil fuldstændig kunne ødelægge og ruinere et menneskes liv. Derfor er det dybt dybt tragisk vi lever i en tid, en kultur, hvor ingen tror på en personlig Guddom med inde over vores liv. Og for de tungnemme, så har dette intet at gøre med at Gud findes, eksistere, som en konkret person et og andet sted, men det betyder at det med Gud og ja Djævlen, ondskab, altid befinder sig på personplanet, ihvertfald aldrig under personplanet. En kultur der ikke forstår at vores liv altid vil være et personligt drama mellem det gode og det onde, som vi på et tidspunkt, skal vælge side i forhold til, er en elendig kultur der ikke har forstået mennesket særligt dybt... den naturvidenskabelige psykologi og psykiatri har ikke bidraget til en større forståelse de her forhold, hvorfor det også er på høje tid at disse to videnskaber får lettet røven og gør sig selv fri af nogle meget uheldige paradigmer.
|
|
|
|
