|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Da jeg i dag, af Facebook, blev mindet om en to år gammel opdatering fra min hånd der lød sådan her:
25 km løb igår og idag 1 times tennis træning efterfulgt af 32 km løb (gennemsnitsfarten 13 km/t) og manden er upåvirket, ikke så meget som en øm eller stiv muskel, sene eller led, endsige mærkethed eller træthed.
Ja jeg løb hver eneste dag i 3 1/2 år og aldrig under 120 km/ugen, så jeg havde bare et gennemsnit pr dag der nærmede sig de 20 km, mange uger og dage endnu mere.
Så ville jeg lige kommentere ganske kort på det, men det blev meget langt og noget forfærdeligt klogt men også ret underholdende snak, følger her:
Mærkeligt at tænke sig man bærer rundt på en løber, at der bor en løber derinde i manden her og jeg lever med den risiko hver dag at han nu bryder ud i løb igen.
Ja hellere det end der var tale om en sanger der brød ud i sang.
Disse udbrud indefra.
Men du løber da stadig Hansi, munden løber
Og tankerne løber af med dig.
Nå pjat, tilbage til spørgsmålet om du går i udbrud snart igen. Er der noget derinde der skal ud, der skal have et udtryk.
Menneskets udtryk er så vigtig.
Alle mennesker har et udtryk der er deres. Det gælder om at finde sit udtryk.
Mange sygdomme skyldes en ubalance i udtryk og indtryk. Mange mennesker sylter sig selv i indtryk og glemmer at respondere med et udtryk, glemmer at få fat i deres udtryk, finde deres udtryk.
At se mennesker leve i indtryk alene, eksponere sig selv for den aggressive tidsfordrivende underholdende mediekultur vi er omgivet af, hvor de lader sig præge heraf uden at gøre oprør, uden at finde et adækvat svar eller respons herpå, uden at finde deres eget liv og udtryk, er bekymrende.
Al meditation går ud på at finde sit eget udtryk. Ellers er der ingen grund til at meditere. Vi skal gennem meditation få kontakt til lige vores udtryk, det udtryk og de arketyper og talenter der er vores helt unikke, som har rod i noget nedarvet vi har med os ind i livet.
Hans skal du ikke snart til at udtrykke dig på den store scene?
Måske op på den store klinge foran, og så træde i karakter, udmærke dig, gøre dig bemærket.
Et menneske kan være besat af sit udtryk, føle det har et kald, en mission, en drøm, her i livet det skal fuldende, føre ud i livet. Noget bor derinde og man skal vise omverdenen dette, formå at give det et udtryk. Ja et menneske kan blive besat heraf så meget at det ikke kan stilles tilfreds hvis ikke det lykkes med eller har succes med sit udtryk.
Det er arketyperne man har fat i eller er fanget ind af, ofte en helt bestemt af slagsen som man har fortrolig intim kontakt til, bedre anlæg for at profitere af og udmærke sig igennem end andre.
Det er eksistentialismen mere end alle andre filosofiske retninger der har arbejdet med de her forhold, givet menneskeheden et indblik i den kreative og kunstneriske ekspressive karakterdannelse vi som frie talentfulde mennesker har mulighed for at gøre noget ved. Der er gerne tale om stor motivation, ja det hele hviler eller bunder på at være motiveret, at have fat i den dybe motivation (motiv = billede = arketype), så man kan udforme sit liv og danne sin karakter kreativ ekspressionistisk indefra og ud, ud fra det kollektive ubevidste især, arketyperne der råder over menneskets iboende enorme sjælskræfter talenter og potentialer.
Et menneske udtrykker sig altid igennem noget eller ved hjælp af nogle midler, et håndværk, videnskabelig disciplin, en idræt, gennem musik, sang, dans, billedkunst, gennem sproget, skriftsproget eller talesproget etc etc således bliver vore enorme arketyper og sjælskræfter og talenter underkastet en disciplin og dermed disciplineret. Det er alene her vores evner opøves og bliver styrkeafprøvet og skal vise dets værdi og gavn for og i samfundet.
Freud blev kendt for at få os til at indse det er lysten der driver værket og at uanset hvor meget vores fornuft mente sig hævet herover så skulle lystlivet nok på en eller anden måde formå at gøre sig gældende, om ikke andet igennem neurotisk symptom dannelse.
Lyst og motivation er de faktorer vi skal have med i vore overvejelser når vi vil forstå et menneske, fx dets "vege" lad udtryk, dets misbrug, afhængighed nydelse og dovenskab. Kontanthjælpsmodtager kan have mange forskellige problemer at slås med (som alle mennesker har) men selv om de udviser apati og virker dovne og passive er dette ikke mere deres natur end andre menneskers, de er blot blevet fanget i et eksistentielt dilemma i forhold til samfundet der har blokeret deres adgang til motivation og lyst. Og jo mere tvang jo mere passive bliver de, jo mere lukkes der af ind til motivation og lyst og evner og i takt med at dette sker mister de selvtillid og endda den mere fundamentale vigtige selvværd og der kan så derved let opstå alvorlige psykiske problemer som de slet ikke pr dem selv ellers er bærer af.
Det værste og det min mor frygtede mest her i livet, var at få en veg søn. Og så fik hun mig, dybt tragisk. Men godt hun havde en anden søn med et kraftigere udtryk og en stærkere fremdrift med en større gennemslagskraft.
At se på et menneske der ligger underdrejet hele sit voksne liv, fordi det kuldsejler ret tidligt i livet, fordi det kommer væk fra sin metier må ikke være sjovt, meget talent og godt liv går tabt herved.
Hvad var din metier da? Det var helt klart psykologien. Eneste sted nogensinde i mit liv jeg har følt jeg var på rette hylde.
Som kompensation har jeg udviklet mig autodidakt og er blevet en slags psykolog, Novelle Psykolog, siger nogle. Men det er så en novelle psykolog der lige kort var omkring medicin studiet og filosofi studiet for så autodidakt at grave dybt i teologien. Betragter nok i dag teologien og religionsfilosofien som der jeg står stærkest, er bedst klædt på og originalt meget selvstændig tænkende, hvilket skyldes at da jeg kommer til teologien har jeg en ballast fra psykologi, medicin og filosofi, men ikke mindst den smertefulde erfaring at mit liv er gået i stykker. Hvorfor teologi for mig alene bliver hvad Gud i mennesket formår at gøre for mennesket og alene dette dækker troslivet over (ja jeg benægter pure sammen med Paulus at kristne mennesker render rundt og tror på noget, det gør de ikke, men de har en real konkret udbytterig virkelighed med Gud (Gud Fader - Søn Kristus - Helligånd), eller det ubevidste (også kollektiv ubevidste) som de står i en levende kreativ kommunikerende dialogisk god proces med).
Et og andet sted er jeg blevet tosset i hovedet uden at være gået i stykker som menneske. Hvis der er noget der er gået i stykker, det er mit liv (hvilket sørme også er tragisk nok, da livet nok er det mest værdifulde vi har fået som en mulighed) men min person har holdt stand og min hjerne har lige nøjagtig magtet at blive tosset i hovedet uden at jeg og min person gik i opløsning, gik i stykker.
Tosset burde det ikke være i citationstegn?
I dag at leve med rotter på loftet eller havende roterende fis i kasketten er klart min styrke. Det der var rigtig skidt i mange år er i dag blevet nok en af mine stærkeste ressourcer. Eller ihvertfald det der kendetegner mig og hvor jeg har noget kørende takket være sproget eller mit sproglige udtryk.
Sådan burde det ikke være gået, jeg burde have haft et bedre liv og da især et lettere og mere ud af landevejen succesfuldt liv, men sådan er det ikke blevet. Og nu er jeg så blevet stærk af det jeg ikke døde af, men nok var lige ved at død af, svært at sige hvor tæt man har været på katastrofen. Men føj da for ind i helvede hvor har jeg skrabt bunden ved et par lejligheder. Det gør du så ikke mere, nej det kommer aldrig til at ske igen, hvordan kan du vide dig så sikker herpå?
Da jeg har været Christian Science studerende samtidigt med at jeg studerede medicin har jeg indgået den ubrydelige eds svoren aftale med mig selv at jeg aldrig vil modtage medicinsk lægelig behandling, i nogle år godkendte jeg i nøds situationer (trafikuheld eller hold i ryggen) at jeg godt måtte tage panodil, ipren, mild smertestillende præparat, men nu har jeg også forbudt mig selv dette, så nu må jeg intet tage nogensinde, såvel som jeg ikke må modtage nogen former for lægelig medicinsk behandling. JEG VIL SELV FINDE UD AF TINGENE og min sundhed bliver en sag alene mellem mig og min Gud, ingen former for lægevidenskabelig behandling bliver der nogensinde tale om i mit liv, den sag er afgjort og jeg er parat til at død herfor, jeg er ligeglad, for det, min sundhed, er som sagt alene et anliggende der afgøres i forbindelse mit Gudsliv, liv i Gud, mit liv skjult med Kristus i Gud.
Ja I Christian Science folk er godt nok specielle. Hvis en eller anden skulle være nysgerrig, så Google Christian Science.
Samfundet kunne godt sige: "dig Hans, har vi ikke været heldig med".
Finn Ejnar Madsen (Google endelig også ham) sagde til mig, Hans du har kun to problemer, du har ikke din samfundskontrakt i orden og så stritter din intelligens lidt rigelig ud til en side, væk fra det sædvanlige eller almindelige. De to helt store udfordringer for dig at finde en god løsning på. Disse to forhold skal du have på plads, finde en løsning på.
Det må da være en del år siden Finn Ejnar Madsen sagde dette til dig, ja jeg ser han har været død i en hel del år nu.
Nå men, har du så fundet, eller er der blevet fundet en løsning på dine to altafgørende eksistentielle udfordringer som ham Finn Ejnar hævdede der alene eller primært var tale om.
|
|
|
|
