|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Et af mine facebook opslag 13 september 2016:
Vi kender alle udtrykket:
Ta det som en mand!
Lær at tage det som en mand!
Livets mange tilskikkelser, hvad livet udsætter os for. Som man med fordel kan lære at tage tappert som en mand.
Jeg står op i dag og fornemmer straks at en åbenbaring er under opsejling, på vej.
Og så endelig kommer åbenbaringen, åbenbares jeg den sandhed at jeg har taget livets svære prøvelser som en dreng.
Jeg har været, opført mig:
primær proces sangvinsk hysterisk
og
primær proces kolerisk aggressiv
og
primær proces melankolsk sørgende
og
primær proces flegmatisk resignerende
Dette er der jo ikke meget visdom i, at tage alle de svære prøvelser livet kan finde på at udsætte et menneske for, som en dreng.
Hvis jeg ikke snart får vendt skuden så ender det med når jeg når til vejs ende med mit liv at folk med god ret kan sige:
"han tog livet som en dreng"
ja han var et pattebarn et rigtig pjattebarn
-0-0-0-
Det er godt med dig Hans, nu er du så begunstiget at du rækkes en hjælpende hånd fra de højere magter, ja du får en åbenbaring så betydningsfuldt, så fyldt med sandhed og eksistentiel mening, at det ville kunne medføre et tiltrængt vendepunkt i dit liv.
Hvad vil du gøre?
Tage denne vigtige erkendelse til dig som en mand eller endnu engang som en dreng, hvor det lynhurtigt er glemt igen, og du forsætter din vej her i livet som du blev født, som et barn.
Dig der var så klog, harmonisk og voksen, i forhold til dine jævnaldrende, ifølge flere af dine skoleudtalelser, hvad pokker er det der gør at du er blevet så barnligt umoden, så konstant drengefjollet tihi fnisende og grinende genert?
Er der overhovedet ikke alvor i dig min knægt?
Hvorfor ind i helvede stiller du altid op og går altid verden, dine omgivelser, i møde som et barn?
Den mand du er et og andet sted, må vi da formode, hvorfor giver du ikke ham chancen?? Chancen til/for at komme til udtryk.
Rolig rolig nu min ven, ro på, ro på. Det drengede barnlige, er ikke kun noget skidt fra ende til anden, det er charme, livlig intelligens, humor og godt humør, en ganske udmærket persona egenskab at være i besiddelse af, og endda ifølge Jung en ganske pinedød nødvendig her i livet persona maske egenskab at kunne, at være i besiddelse af. Der hvor det går galt er om disse udmærkede persona egenskaber beslaglægger hele din personlighed. At du ikke har andre tangenter at spille på, om du ikke tør smide denne maske, persona maske, når dette kræves for at være bedre samstemt dine omgivelser, i god samhørighed dine omgivelser eller der hvor det gælder at du burde troppe op, måske stille di imellem og tage ansvar, være voksen og ansvarlig.
Og det er måske her alle dine svære/tunge sociale problemer er at finde, at du er så ulig alle andre mennesker stemt og opspændt- tændt. Den måde du er stemt på og tænker adskiller sig nok fra folk flest.
Hvis vi kunne scanne folks tanker og virkelighedsopfattelse, så ville du falde noget udenfor det normale gængse. Dine tanker er simpelthen for skæve og afsindige som for tunge og knudrede/indviklede og uklare som din virkelighedsopfattelse er tilsvarende for aparte. Folk har travlt med at leve og de går ikke nødvendigvis og tænker og koder, afkoder, virkeligheden som du gør Hansi -Hansemand.
Det du der beskriver Hans tror jeg meget er et eksistentielt menneskelig grundvilkår og dilemma, altså noget alle mennesker slås med, dog i forskellig sværhedsgrad og i den sammenhæng jeg vil være imødekommende overfor dig og anerkende at du nok er hårdere ramt end folk flest. Synd for dig, for hvor ind i helvede har du kæmpet hele livet for at kunne være i nogenlunde god overensstemmelse og samhørighed dine omgivelser. Og da dette ikke godt vil lykkes for dig, har du overladt hele scenen til din barnlige uskyldige pjattede persona psykiske beredskab og undertrykt manden, endda manden med stort M, noget så grusomt. For det er jo ikke fordi der ikke er mand nok i dig, men problemet er at "du" ikke giver det/ham en chance for at komme til udtryk, blive sat i spil, på prøve.
Hvad helvede er det her skriv for noget? Er det første modul i Hansi's eksistentialistiske Jungianske psykoterapi for dummies?
Ja det er godt med dig Hans, du vil så gerne alle vi andre skal blive klogere, men er det ikke for en gangs skyld nu dig der skal se at blive klogere?
Ja mand dig nu op Hans og tag dit Hansi pattebarn og pjattebarn ved hånden og giv ham en tur til stranden og slip ham fri i bølgerne, i vandet. Hvis du ikke tillader Hansi at overleve i dit liv går det da først for alvor rigtig galt for dig min kæreste ven og følgesvend.
|
|
|
|
