|
0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
Hej Kristian.
Tak fordi du deler dine personlige erfaringer/oplevelser med mig. Jeg synes det er rigtig interessant at høre hvordan andre mennesker opfatter og oplever de forskellige aspekter af livet(sikkert også derfor jeg har valgt at læse til psykoterapeut :)).
Jeg har været på modul her de sidste fire dage, og det vi har beskæftiget os med har været værdier og overbevisninger. Det har virkelig været et meget meget intenst modul fordi, som jeg oplever det, så er værdier og overbevisninger det som driver os mennesker. Men som jeg også oplever det og har fået bekræftet her de sidste fire dage, så er det de færreste mennesker som er bevidste om deres værdier og overbevisninger.
På overfladen har vi som regel en meget god ide om hvad f.eks vores grundlæggende værdier er. Kærlighed og fællesskab er nogle af de værdier som de fleste mennesker kan nikke genkendende til(vil jeg påstå). Så skriver du at angstfølelsen er en positiv følelse, og denne følelse kunne så også kaldes en værdi, ik? Man kunne sige, at det som har en værdi for det enkelte menneske, det vil som regel altid være meget tæt knyttet til de overbevisninger mennesket har.
Tager vi f.eks dit eks med det ukendte i mørket. Angsten vil jeg mene kommer fra en overbevisning om, at det ukendte i mørket er farligt. Jeg vil våge den påstand, at rigtig mange mennesker har overbevisninger som gør angst til en meget stor værdi. Nogen ville måske kalde det for instinkt. Men jeg vil også våge den påstand, at rigtig mange mennesker slet ikke er bevidste om hvad årsagen til deres overbevisninger og værdier er. Man kan vel sige at de fleste af vores overbevisninger og værdier er baseret på kultur, familie og samfund, ja, vi har fået dem indkodet i vores opvækst, og når vi så bliver mere bevidste om os selv, så er det vi begynder at undersøge og sætte spørgsmålstegn.
Som jeg forstår den måde vi mennesker opfatter tingene på, så har vores sind forskellige planer det operere på. Omgivelserne, adfærd, evner/færdigheder, overbevisninger/værdier, spiritualitet. Oftes er det kun omgivelserne og adfærden vi har vores bevidsthed rettet imod, og vores tanker beskæftiger sig med at vurdere, dømme og analysere. Men det som driver os kommer fra et andet plan i vores sind, og dette plan er oftes ubevidst. Vi fortolker og dømmer og antager så at det vores sanser bringer os af informationer er noget som kommer udefra. Men egentligt er det altid vores ideer og overbevisninger vi reagerer på og ikke det vi antager er noget udefrakommende.
Så længe jeg ikke ved hvad der gemmer sig i mit ubevidste sind, så længe reagere jeg på noget jeg ikke ved hvad er. Jeg antager blot en masse. Mine sanser fortæller mig ikke sandheden, men de fortæller mig hvad det er jeg tror på. Men så længe jeg tror mine sanser fortæller mig sandheden, så længe vil jeg være uvidende om hvad sandheden virkelig er, eller hvad virkeligheden virkelig er.
Jeg ved jeg har nogle meget dybe overbevisninger som bygger på frygt f.eks. Jeg har ofte gået i mørket og hørt lyde og blevet rigtig bange. Men der er aldrig sket mig noget. Der har aldrig været noget. Men jeg bliver stadig bange når jeg høre lyde i mørket. Hvorfor gør jeg det? Hvad værdifuldt er der i at være bange for noget som kun eksisterer som illusioner i mit sind?
Man kan sige at bag enhver overbevisning ligger en positiv intention. Men hvad hvis nu den grundlæggende overbevisning vi mennesker har(overbevisningen om dualitet) bygger på noget som kun eksistere som en illusion i vores sind?
Jeg har det med at blive meget metafysisk når jeg rigtig fordyber mig, men tager vi udgangspunkt i det plan vores oplevelsessfære normalt knytter sig til, så tror jeg også de fleste som tør sætte spørgsmåltegn ved deres opfattelse, meget hurtig begynder at undre sig over hvad det egentligt er de oplever som virkeligt i denne verden.
Overbevisninger har så enormt dybe rødder i vores sind, og for mig er det enormt interessant at undersøge hvordan mit bevidste sind oftes blot godtager noget uden at sætte spørgsmåltegn. Oftes reagere mit bevidste sind helt uvidende om hvad det egentligt reagere på. Og ja, hvor er så den som jeg kalder mig? Hvem er det som reagere? Hvem er det som bliver bange? Hvem er det som har grundlagt de dybe overbevisninger i mit sind. Er det selv som jeg identificerer mig med en krop med en sjæl? Eller en sjæl med en ånd? Og hvad er ånd? Og hvad er en sjæl? Og hvad er sindet? Hvad er kroppen? Er kroppen en selvstændig størrelse? Er sindet en selvstændig størrelse? Er universet en selvstændig størrelse? Er universet uafhængig af hvad jeg tænker om det? Hvad skaber min opfattelse og oplevelse af hvem jeg er, eller hvad jeg er? Uha Kristian, hvis ikke jeg havde så meget serotonin i kroppen var jeg nok blevet skør, ik... 
Det kan være jeg blot skal være stille og se hvad stilheden gerne vil fortælle mig? 
Håber du har det godt, kære Kristian.
Sov godt og drøm sødt.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
