0
registrerede
20
gæster og
1436
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
Hej kære Kristian.
Tak for dit indlæg. 
Jo, jeg kan godt genkende meget af det du skriver, Kristian.
Jeg har haft en lang periode med enormt meget modstand imod det at kigge indad. Jeg har en svag fornemmelse og svag erkendelse af mine dyberliggende tanker og følelser, men siden det virker så enormt intens det som kommer frem, så har mit bevidste sind været, ja, nærmest skrækslagen i perioder. Det har ikke været særlig sjovt, og ja, jeg beder hver dag om hjælp til at rumme og give slip.
I forhold til det at meditere, så vil jeg meget gerne finde ro og fred, og det lykkedes også i korte øjeblikke at opleve en dyb fred og ro. Men der hvor jeg er i min indre proces, ja, der skal jeg nok lære at være lidt mere tålmodig og ydmyg for at kunne stabilisere min sindstilstand.
Det som virker på mig er enkelthed. Så det at meditere er for mig i sig selv noget som ikke burde kræve andet end villigheden til at give slip og have tillid. Så det jeg arbejder med er min villighed og min tillid. Jeg synes at jeg hver dag gør mig nye erkendelse om mit sinds forsvarsmekanismer(det jeg kalder egosindet).
Da jeg startede min, ja, jeg kalder det åndelige rejse, der var jeg ikke særlig ydmyg(og er det stadig ikke i særlig høj grad). Jeg synes at forstå rigtig meget på det intellektuelle-plan, men i mangel af min ydmyghed bliver min forståelse ofte brugt af mit ego. Det jeg oplever som det sværeste er, at integrere min forståelse i mit hjerte frem for at bruge min forstand.
Det som du kalder den direkte oplevelse, er for mig en oplevelse som er uden egoets filter af domme, fortolkninger, ideer, begreber, meninger, holdninger, associationer osv osv. Det er en oplevelse som man måske også kunne kalde en kvante-oplevelse. EKIM kalder det for en oplevelse af fuldkommen tilgivelse, hvor sindet ser at det ikke er adskilt fra universet, men at universet eksisterer som sind. Indenfor Buddhismen siges det vidst også, at alt i virkeligheden er sind, og i denne oplevelse giver begreber om subjekt og objekt, op og ned, her og der, iagttager og det iagttagne, ja i det hele taget dualitet, ingen mening overhovedet.
Jeg tænker at der er rigtig mange mennesker som opnår en intellektuel forståelse af både den avancerede videnskab og den avancerede spiritualitet, men oftes formår vi ikke at opnå en klar oplevelse af hvad vi intellektuelt forstår. Det er måske derfor at mange af de vise siger, at den længste rejse går fra forstanden og ned til vores hjerte. 
Jeg tror at metaforen om løget er ved at gå meget klart op for mig. Jeg skræller et lag af løget og får en oplevelse af fred. Men inden jeg ser mig om støder jeg ind i endnu et lag. Nu dyberer jeg kommer nu mere intens bliver frygten også, men lyset bliver også mere intens. Nu mere tillid jeg har i denne proces, nu mere vil jeg også opleve at lyset hjælper mig igennem mine svære tider.
Det er som regel let nok at fortælle andre hvordan tingene hænger sammen(både spirituelt og videnskabeligt), men hvis ikke man selv har en klar oplevelse af det man fortæller andre, og ikke mindst har integreret det i ens liv og opfattelse, så tror jeg man blot vildleder sig selv. Jeg gør det selv rigtig tit.
Mit nye slogan for mig selv tror jeg skal være:
Praktiser dit Sande Selv frem for at promovere dit ego. 
Dejligt igen at skrive med dig, Kristian. Jeg synes at det er meget inspirerende at læse det du skriver. 
Kærligst Jan.
Ps. Jeg havde en rigtig god oplevelse på min uddannelse idag(psykoterapeut), hvor vi skulle side og fortælle hvad vi så i hinanden når vi kiggede lidt dyberer end overfladen(det skulle være positivt vel og mærke). Så snart jeg forsøgte at sætte ord på det jeg så, så var det som om, at der var noget inde i mig som stoppede mig. Derfor prøvede jeg blot at være stille(trække ethvert begreb, enhver ide, enhver association, ja ligesom med træet), og min oplevelse af det andet menneske blev en oplevelse af fuldkommen kærlighed. Det varede kun ganske kort i det vi kalder tid og rum, men i mit indre var det en oplevelse af evigheden.
|
|
|
|