1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
Hej Kræn-P.
Du skriver:
"Jeg synes, det ville være spændende at erfare noget om, hvad andre måtte have oplevet i forbindelse med meditation, og dette oplæg sigter mod at fremkalde en slags erfaringsudveksling." Nu har du jo beskæftiget dig en hel del med, hvad folkene langs Ganges floden har magtet at skabe af visioner, idéer, forestillinger, fantasier - og selverkendelse - vistnok uden at du forfalder til "provinsiel, vestlig, materialistisk, rationalistisk, naturvidenskabeligt snæversyn" (det støder sikkert ingen ).
Så jeg tror på dit "globale frisind" (og om jeg så skal indlemmes blandt dem, der af nogle kaldes "de troende" - sammen med dem der tror på guder - eller sund fornuft - eller naturvidenskab - eller noget helt andet - det ved jeg ikke ).
Men tilbage til din invitation: Det bedste, jeg har oplevet indenfor, hvad vi sædvanligvis kalder meditation (uanset hvordan det så præcist skal defineres) er, hvad jeg har lært af den danske "guru": Jes Bertelsen.
Jeg har ganske vist aldrig mødt ham eller deltaget i kurser, men kun læst ret så overfladisk i en af hans bøger: Energi og bevidsthed, Borgen, ISBN 87-418-7320-3, om de forskellige chakraer og om styret chakra-fokusering via åndedrættet.
Jeg ved godt, at der er mange måder at meditere på allerede indenfor Jes Bertelsens "univers", men har ikke fået sat mig ind i dem, og jeg nøjes med følgende (uanset at det kun er efter hukommelsen):
Der er 7 chakraer ("energihjul"): Hjerte-chakraet i centrum omgivet af hals-chakraet (kommunikation med omverdenen) på den ene side og solar plexus (følsomhed - og sårbarhed - for omverdenen) på den anden. Lidt længere ude pineal-chakraet (fornuft, forstand, intuition) og hara-chakraet (lystcentret), som vel begge meget er "mig selv". Og yderst rod-chakraet (kontakt til jorden eller kloden) og krone-chakraet (kontakt til "himlen" eller universet).
Idéen er så at indånde gennem hals- og solar plexus-chakraerne samtidig - og at udånde gennem hjerte-chakraet. Det forudsætter selvfølgelig, at man er i kontakt med alle tre chakraer og virkelig kan fornemme både indånding og udånding (en hjælp er, at holde alle chakraer lodret over hinanden, at trække vejret dybt - og at lade være med at tænke på alt muligt andet).
Man fortsætter indtil det fungerer - mindst tre gange.
Derefter går man til de to næste chakraer: Pineal og Hara - ånder ind gennem dem - og ud gennem hjertet - indtil det virkelig fungerer.
Til sidst - og vidunderligt dejligt: Ind gennem Krone og Rod - og ud gennem hjertet.
Det er altså først mig og mine nærmeste omgivelser, dernæst mig og min "personlighed" - og endelig: mig og universet.
Hvordan det er? Prøv selv! 
Hvis man ikke er psykisk ustabil, tror jeg, det er ganske ufarligt
M.v.h. Arne.
|
|
|
|