1
registreret
(1 usynlig),
64
gæster og
936
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Tikka. Jeg er meget enig med dig i det, du nu skriver.
Hvad der især betyder noget for mig i kristendommen er:
Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Desværre glemmer Johannes hurtigt "verden" til fordel for alene at belønne troende mennesker med "evigt liv".
Også Matthæusevangeliets kapitel 5, vers 3 til 10: Saligprisningerne:
»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Igen her er jeg ikke så overbevist om "belønningerne".
Og så er der jo den græsk-ortodokse kirkes ikoner, især Kristus Ikoner, hvor jeg i en stor del af dem direkte oplever ren og betingelsesløs guddommelig kristen kærlighed.
Jeg kan så tilføje, at det at gøre det guddommelige til en person: Gud - for mig forekommer primitivt "nærsynet". Jeg er dog klar over, at der er ortodokse kristne, som fastholder, at kristendommens Gud ikke kan beskrives og fattes. Ikonerne har jo heller aldrig visualiseringer af Gud - som i Det sixtinske Kapel - men symboliserer alene det guddommelige med farven guld: "Det uskabte lys" M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
|
|
|