0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas. Du skrev i denne tråd #42618 - 14/01/2024 11:22 bl.a.:
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden. og
Velsignede er de rene af hjertet, thi de skal se Gud samt
Guds mysteriers astrolabie er kærlighed. som du altsammen har hentet fra Aldous Huxleys Den evige filosofi, hvor han bl.a. citerer Bjergprædikenen og sufi-digteren Rumi. (Hvad ordet astrolabie betyder kan ses her).
Min kommentar: Jeg husker stadig, dengang du lokkede mig til at læse Huxleys bog, som gjorde et dybt indtryk på mig, fik mig til at se, at ingen religion er "den rigtige" (underforstået at de andre dermed er "forkerte") - endskønt de nok alle har kvaliteter Og jeg blev sideløbende betaget af sufismens Jalal al-Din Rumi's korte digt:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. For ikke så længe siden skete der så dét for mig, at jeg oplevede "Sandhedens Mirakel". Det var under et forsøg på at forestille mig absolut intethed - altså netop det modsatte - at jeg oplevede miraklet - nu kunne verden ikke længere være en selvfølge
Det har så ført mig til at erkende, at det ikke er vi menneskers opgave at "snage i miraklet", men i stedet ydmygt at erkende, hvor lidt vi mennesker betyder i dette univers - og samtidig at erkende at vi dog er en lille bitte del af miraklet. Dette perspektiv føder i mig en lykkelig kærlighed til verden og får mig til at erkende, at meningen med mit liv er denne altomfattende kærlighed - at udleve alt hvad jeg kan - så længe jeg kan - og at alt andet er spild af tid
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
|
|
|