Når jeg ser på, hvad jeg selv oplever spirituelt - og som jeg jo ikke kan benægte - og når jeg tillige ser, hvad andre fortæller om, hvad de oplever, tror, tænker, er overbevist om - eller betvivler, så mærker jeg i mig ofte en mangel på tolerance.

Det er jo bestemt ikke noget, jeg beundrer mig selv for - tværtimod - når jeg ser det hos andre, føler jeg væmmelse, men når jeg mærker det i mig selv, er det uudholdeligt.

Det er åbenbart empati - evnen til at sætte mig i andres sted - jeg skal lære at blive bedre til