|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Hanskrist og Arne
Arne, du skriver:
Min formulering vil dog snarere være noget i retning af:
Som menneske at opleve at være en ganske lille del, men dog en del, af miraklet: Verdens Væren - og at opleve den altomfattende kærlighed, det fører til.
Dermed bortfalder - for mig - forestillingen om det guddommelige som en - eller tre - person(er), og i stedet for synd, nåde og frelse bliver det naturlig omsorgsfuld altomfattende kærlighed, det kommer til at handle om.
Du ved forhåbentligt, at Den Altomfattende Kærlighed også for mig er det, som det hele handler om. Jeg tror jo på, at Gud er Kærlighed. Men for mig bringer netop dette synd, nåde og frelse naturligt i spil i en større verdensanskuelse, hvor mennesket har forladt kærligheden (synd), finder tilbage til kærligheden på Guds initiativ (nåde) og dermed indgår meningsfuldt i Guds evighed (frelse).
Hanskrist:
Hvor er den Ny Skabelse - de nye skabninger vi er i Kristus?
Tro der er virksom i kærlighed og kærlighed der ikke gør næsten noget ondt.
Ny Skabelse er for mig at se to ting:
1. At vi via troen på Jesus - som det udtrykte billede af Gud - i os selv og blandt hinanden finder (via Guds Ånd), hvad det vil sige at være Sandt Menneskelig. Som du selv siger - tro virksom i kærlighed.
2. At hele kosmos vil blive genfødt og transformeret, når menneskeheden er genfødt og transformeret. For det er mennesket, som er ment til at reflektere Guds kærlige vilje ud i hele verden og reflektere skabelsens tak og pris tilbage til sin Skaber.
Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at vi ikke skal fordømme nogen.
Måske vores uenighed består i, hvad vi opfatter som "moral", og hvorvidt vi ser kærlige gerninger opstå spontant og absolut "helt af sig selv" i vores liv. Jeg ser på det sådan her:
Moral: Ikke ydre adfærdsregler blot efterlevet som en farisæer uden hjertet er med (jf. veråbene i Matt.), men et nyt hjerte, en indre indstilling eller prioritering hen mod en kærlighed og selv-givende vilje, som manifesterer sig udadtil; her vil selv en gammel enkes få skillinger veje mere end den riges greb i en bugnende pung. Det er også sådan, jeg læser Jesu ord i fx Bjergprædikenen: De er givet i billeder, som når hjertet først og fremmest, frem for at være nøjagtige adfærds-regler som blot ville kunne blive efterlevet uden hjertet er med.
Spontanitet eller stræben: Begge dele. Både Jesus og Paulus er eksplicitte om, at det kræver noget af en. Som jeg læser det, så decideret formaner Paulus sine menigheder til at leve ordentligt.
Kh Thomas
|
|
|
|
