|
1
registreret
(1 usynlig),
14
gæster og
245
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
"Troen (hvilket i høj grad består af Gode Gerninger) vs. Loven (forstået som religiøst-rituelle identitetsmarkører)".
TROEN har efter min mening ikke noget at gøre med gode gerninger - men hvis der ikke af TROEN (KRISTUS - ÅNDEN) følger kærlige gerninger er der noget galt (TRO altid virksom i kærlighed).
Ingen mennesker står op og tænker på gode gerninger - men på deres engagement i familien (i forhold til kone/mand og børn - forældre søskende med flere i familien) i forhold til vores arbejde/erhverv og i forhold til vores samfunds engagement om det er idrætsforening eller lokal politik. Selv om ingen af disse mennesker er optaget af gode gerninger - så er alt hvad de gør i løbet af dagen kærlige gerninger - fordi de vil hinanden det bedste.
De vil have familien til at trives de vil løse alle de problemer der opstår med at få bygget det hus der er bestilt eller skal sælges - de hjælper hinanden. Men gode gerninger er ikke et begreb eller en tanke de skænker nogen som helst opmærksomhed - tværtimod er de optaget af kærlige gerninger i familien og samarbejde på arbejdspladsen.
Humør og begejstring og engagement og motivation skal der til for ellers møder man ikke på arbejde kl 7 hver dag - dette er nøjagtig det samme der gjorde sig gældende i de urkristne menigheder - den samme ÅND ENTUSIASME BEGEJSTRING og MOTIVATION - ingen har ænset gode gerninger eller haft i tankerne noget om gode gerninger - fordi folk levede i næste kærlig engagement og havde fælles mål for øje at hjælpe hinanden og få tingene til at hænge sammen holde sult og kulde og sygdom fra døren.
Mener du virkelig hvad du skriver HansKrist?
Ja!
Og det har jeg altid gjort.
Problemet er ikke gode gerninger men MOTIVERET ENGAGEMENT og det at blive en del af fællesskabet - det kærlige ægteskab og familie børn opdragelses fællesskab og arbejds fællesskabet - hvor vi forsøger at trække Danmark i den rigtige retning ud fra vores seneste viden om hvad det rigtige er at gøre.
Et barn cykle i skole ikke for at gøre gode gerninger men barnet træder i pedalerne for at nå frem til sine skole kammerater hvor det er samværet og leg og kommunikation der rykker i barnet og nysgerrighed på at lære noget af de voksne - hvad har skolen til os idag.
Trivsel er kreativ udfoldelse - Paulus's Abraham Maslow SELVAKTUALISERINGs SPIRITUALITET (ÅNDENS FRUGTER og GAVER) har sejret så meget at ingen er optaget af gode gerninger - men alle gør kærlige gerninger uden egentlig at forstå præcist hvor disse kommer fra. Sådan er det når vi er grebet og drevet af Ånden - er i KRISTUS - sådan var de urkristne menigheder - det var den ÅND GEJST BEGEJSTRING og MOTIVATION ENTUSIASME og ENGAGEMENT der var sat i verden med KRISTUS - hvor mennesker fik FRIHEDEN og ÅNDEN fra Gud.
En hel verden tørster efter at få lov til at leve sådan og EU og EUROPA er et yderst attraktivt sted folk ønsker sig hen fordi her hersker KRISTUS SPIRITUALITET som Paulus har iklædt os Europæere KRISTUS. Der er så meget vellykket GUDS RIGE her - hvilket ikke betyder at der ikke konstant er nye opgaver der skal findes løsninger på.
Det der er så vigtigt er at forstå de urkristne menigheder - hvilken ÅND GEJST BEGEJSTRING - MOTIVATION ENTUSIASME og ENGAGEMENT der drev de første kristne. Husk Jesus var tømmer og Paulus teltmager - så det er mennesker der ikke har fået noget foræret men som må arbejde for føden og som er til i et samarbejdende fællesskab. Nu vil de inkludere de fattige de arbejdsløse de syge og ældre - de vil have alle med og det gør de naturligt af næste kærlighed - ud fra et NÆSTEKÆRLIGT ENGAGEMENT.
Luther der netop kender Paulus specielt godt beskriver også tingene sådan.
Gerth skal jo heller ikke gå og spekulere på 24/7 hvordan han bliver Messias eller et menneske der gør gode gerninger - han skal bare ud og være sammen med andre mennesker i et samarbejdende fællesskab (næstekærligt engagement) hvor man hjælper hinanden med at løse opgaver.
Dette er Paulus og Jesus i en nøddeskal og derfor deres urkristne menigheder samfund fungerede som de fungerede.
Spekulation over gode gerninger hører religiøs abstrakt teologisk spekulation til - og ikke virkeligheden. De hører en senere tid til end urkristendommen.
De kristne har et muntert virksomt liv. De danser og synger og spiller musik - både til arbejdet og til gudstjenesten. Grundtvig må takke Paulus.
Folk vil til det Europa hvor FRIHED og et muntert virksomt liv i samarbejde med andre er en nærliggende mulighed. Hvor der er solidaritet hvor der er trosfrihed og ytringsfrihed.
Dette betyder ikke at der aldrig er noget galt - men hvad der er galt stemmer vi om mindst hver fjerde år hvordan skal løses og alle må vi sige vores mening uden det koster 16 års fængsel hvor giftig medicin er en del af kosten.
Det var lige godt SATANS - mener du hvad du skriver HansKrist? Ja det gør jeg og har jeg altid gjort.
Problemet er ikke gode gerninger eller det moralske - problemet er noget der slet ikke er et problem nemlig at komme ud blandt andre mennesker og komme med i fællesskabet - lige fra kæreste fællesskabet familie og børn kommer der gerne ud af det og så arbejds fællesskabet hvor man anerkendes og belønnes så man kan klare til husleje og føden og el til luft til vand varmepumpe så man ikke fryser.
Alt dette satte de to håndværkere, Jesus og Paulus igang - de stiftede eller begyndte de samfund vi nu ser og nyder så meget godt af.
Og igen det betyder ikke at vores samfund er 100% perfekt - men at vi frit kan drøfte med hinanden og vælge hver fjerde år hvilken løsning vi skal vælge på vores udfordringer.
-0-0-0-0-
Først tænker man - hvilken sekulær udgave af kristendommen du der tegner HansKrist og dog hurtigt ser man at den form for sekulær paulinsk kristendom du beskriver i sig har den VILDESTE SPIRITUALITET
-0-0-0-0-
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch.
The coming Christ will never appear to him who by his own free effort has not revealed within himself the other, the creative image of man (Thus is revealed man's spontaneity and autonomy in creativeness, man's free activity on the way to the Coming Christ.
Only the courage of free creativeness will bring man to the Coming Christ, prepare man for a vision of another image af the Absolut Man. And if great obedience is needed for redemption, for creativeness there is needed great courage. ..
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. Nicolai Berdyaev MCA
-0-0-0-0-
både chokerende og opløftende læsning - enten er du gal eller også genial - nej jeg behøver ikke være så genial som det ser ud, jeg har mine tanker om tingene især fra Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og ja som ham der Paulus fra Nye Testamente
der hvor jeg måske er lidt go - er at jeg er rimelig go til at beskrive tingene så folk kan forstå det
-0-0-0-0-0-
Paulus skubbede altid folk over i Kristus - over i Guds Kærlighed Kristus (hvor vi var blevet tilgivet og hvorfor vi også måtte tilgive vores næste - vi skulle ikke dømme og blive for moralske hvilket bare ville ægge til endnu mere synd) og hvordan Gud Helligåndens Ny Væren og Virke ville takle de moralske dilemmaer og uenigheder der var opstået i menighederne,, ikke fordi Paulus var så optaget af moral, men han fik dem på halsen når der opstod problemer i menighederne
Paulus ville hellere tale om det som KRISTUS udvirker i vores liv - dette at være grebet af Ånden og drevet af Ånden
“We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them” Einstein
Paulus mener det samme - vi kan ikke løse vores moralske kaos og forargelse ved at forblive på det moralske niveau (Rom 7) og derfor peger Paulus overraskende og paradoksalt på noget hinsides det moralske nemlig Livets Ånds Love i Kristus
den der tilgivelse vi har fået må vi aldrig glemme
når vi er blevet tilgivet så meget burde vi så ikke kunne tilgive andre
når vi gratis og ufortjent har fået tildelt Guds Kærlighed Kristus så skal vi jo ikke pludselig forlanger af andre eller os selv at det kan vi gøre os fortjente til
|
|
|
|
