|
0
registrerede
82
gæster og
1072
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Thomas:
Hanskrist, jeg er nysgerrig på, hvilken plads moral og etik har i din kristendomsforståelse.
Galaterbrevet især gir svaret:
I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.
drives I af Ånden, er I ikke under loven.
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Gal 5
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Alt drejer sig om vores væren i KRISTUS (begivenheden Kristus) den Ny Væren - den Ny Skabelse - hvor vi er grebet og drevet af Ånden, Guds Ånd - Gud Helligånden.
Jeg opdagede hurtigt her i livet at opdragelse under Loven (kundskabets træ om godt og ondt) var syndefaldet og det gjaldt om at lære Gud at kende i stedet for - Gud i Kristus - Gud i forbindelse begivenheden Kristus den Gud Helligåndens Ny Væren (Ny Skabelse) tilstedeværelse og nærværelse i vores liv, HENDES Virke og Virkelighed (Ånds Gaverne og Frugterne) som ret for alvor begyndte i og med og ved mennesket Jesus - her var Gud og Guds Ånd i en uimodståelig emergent manifestation der smittede og greb folk - dannede de urkristne forsamlinger og sådan Kirken er opbygget:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Vi skal tilbyde Kristus - iklæde folk Kristus = Guds Ånd - Livets Ånd først og fremmest - ja folk skal lære at tage imod Gud i deres liv.
Læs Paulus; han skriver ikke om andet end Begivenheden Kristus, den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus. Har man først forstået dette da er Paulus ægte breve nok til at iklæde folk Kristus - hvor vi er grebet og drevet af Gud Helligånden - Guds Ånd.
Har man studeret psykologi ser man at Paulus nøjagtig siger det samme som humanistisk psykologi (Abraham Maslow især) har fundet ud af og man opdager at Jungiansk Psykologi er bygget på de samme grundantagelser (på et videnskabeligt grundlag) som Paulus ridser op for al religion i 1 Kor 2.
De religiøse (åndelige/spirituelle) ÅBENBARINGS SANDHEDER har altid været med i menneskehedens historiske liv kan vi se. De er at finde i alle kulturer. Til Arne og Tikka; det har netop ikke noget med sind og bevidsthed at gøre, eller det er ikke deres "produketer" eller et epifænomen til bevidsthedens hjernekemi. Dette siger jeg fordi Tikka aldrig har haft en EKSISTENTIEL ÅBENBARINGS ERFARING og hun tror det er noget forestillet og tænkt og overtroet, noget hendes bevidsthed sind har "foregøjlet" hende. Nå jeg har forklaret hende det hundredvis af gange - men hun falder tilbage til at det må være et bevidsthedsprodukt noget hendes eget sind har produceret og dette skyldes syndefaldet at subjekt (Tikka) er blevet adskilt objekt (den objektive virkelighed hun er sat i). Ryger et menneske ind i subjektivitet = sig selv - sejler det i sind og tror at alt er forestillet og der ingen konkret objektiv virkelighed er at tage del i - da vi jo er fanget i vores egne tanker og forestillinger og ikke kan mærke en forelskelse eller en kæntring i kajak ned i kølig vand, det er blot noget vi tænker og tror og forestiller os. Kristendom drejer sig kun om at få et menneskse ud af sig selv (sindet, det mentale (det subjektive)) så det når frem til at leve og deltage aktivt i den objektive givne/gældende virkelighed - hvor subjekt og objekt ikke længere er adskilt som det skete med syndefaldet - hvor Gud og mennesket blev adskilt, hvor mennesket og hin'anden (næsten) blev adskilt, hvor mennesket og Naturen blev adskilt. Og her er ÅBENBARINGER hvad der altid vækker folk fra søvne, får folk til at vågne op.
|
|
|
|
