|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Så er vi vist alligevel ikke så langt fra hinanden, som det umiddelbart kunne se ud til.
Du skriver som svar på mit spørgsmål:
Og dommedag eller ej, så hvorfor ikke elske skaberværket, som det er - her og nu? Jovist. Jeg tror, at vi ser begge dele. Den gode skabelse, og faldet. Livet og glæden, men også sygdom og død. Skal vi elske det hele? Skal vi elske, når små børn rundt omkring i verden sulter og dør, og deres forældre skriger på hjælp og medlidenhed og må sælge deres egne organer for en skilling? Nej. Det får du mig aldrig til at mene. Vi skal have medfølelse og hjælpe, alt hvad vi kan. Men elske den del af verden - den faldne verden, døden og lidelsen - den får du mig ikke til at elske. Og jeg glæder mig til den dag, hvor alt det gode vi gør, alle de frø og korn, vi sår, kommer sprudlende op og ind i Guds evighed - den dag hvor Gud vil tørre hver en tåre bort.
At elske, hvad du kalder "den faldne verden", er for mig aktivt at genrejse den.
Vi må affinde os med, at vi - som alt andet levende - bliver gamle og dør, så der bliver plads til nye individer.
Men sult, sygdom og lidelse samt vold, krige og mishandling af kloden det er jo altsammen noget vi kan ændre til noget meget bedre ved at bruge de evner, vi jo har fået - fuldt ud.
Dét er, hvad jeg kalder kærlighed.
Dét er - for mig - meningen med at være menneske.
Det er - for mig - vejen til "Paradis på Jord" 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
