1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas. Du skriver:
BibleProject består blandt andet af en masse meget smukt udførte, korte videoer. Her foreslås det, at grebet efter frugten på Kundskabens Træ svarer til, at Mennesket greb ud efter autonomien til på egen hånd at definere godt og ondt.
Det, synes jeg, giver god mening. Mit svar: Det, du skriver, er jeg er rigtig meget enig med dig i - altså at det giver god mening. Det ligger jo i øvrigt ikke så langt fra, hvad jeg foreslog:
Eller det er vel ikke sådan at det handler om teknologisk og åndelig kundskab - at vi burde holde os fra det. Men det er vel ret forbavsende, at der er så stor usikkerhed om tydningen.
Hvordan Augustin forstod eller ikke forstod Paulus, ved jeg ikke noget om, men det vides jo, som Wikipedia skriver, at han oprindeligt var imod manikæismens idé om en god gud imod en ond gud:
For Augustin var det centrale spørgsmål i kristendommen, hvor det onde kommer fra, hvis Gud er både almægtig og god. Manikæerne forklarede det med, at en ond gud deler magten med en god gud. Augustin afviste den løsning. Han ville konfrontere det onde, ikke blot undgå det. Spørgsmålet afslører hans gæld til Sokrates og Platon. Ingen havde tidligere tænkt, at der skulle findes en abstrakt enhed kaldet "ond", som var det modsatte af en enhed kaldet "god". Den idé opstod i det post-klassicistiske Grækenland.[4]
Problemet var at forene Det gamle testamentes hævngerrige Jahve med en kropsløs helligånd og den milde, tilgivende Kristus. Augustin besluttede, at Jahves barske påbud var nødvendige for at holde de onde mennesker på plads. Her greb han til en doktrin, kendt fra flere religioner i det senromerske kejserdømme, nemlig den om arvesynden. Han anførte, at Adam og Eva blev skabt fuldkomne, men bragte det onde ind i verden ved at handle forkert. Deres efterkommere kunne leve eksemplariske liv, men bar alle med sig en mulighed for at vælge det onde. Særlig bekymrede Augustin sig for kønsdriften, måske pga sin egen udsvævende ungdom. Overbevisningen om at mennesker er født slette, hjalp til med at forklare, hvorfor så mange led og døde, mens den verdslige verden brød sammen om dem.[5]
Efter år 412, da man begyndte at læse Augustins Bekendelser, protesterede Pelagius mod begrebet arvesynd. Han troede ikke på, at menneskers anstrengelser for at blive bedre var uden betydning pga en handling i fjern fortid, eller at Adams fejltrin kunne have dømt menneskene til fortabelse. Pelagius' tilhænger, Julian fra Eclanum, skrev til Augustin, at begrebet arvesynd var "usandsynligt, usandt, uretfærdigt og ugudeligt; og dertil får det til at se ud, som om Djævlen skabte mennesket." [6] Som ovenfor nævnt kan jeg rigtig godt følge dig i den udlægning, du præsenterer, men er det nu også, hvad kristendommen står for?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
|
|
|
|