|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
SORT SNAK grebet ud af det BLÅ - hvad du skriver Arne (1)* og det hverken kan eller vil eller skal jeg forholde mig til - da jeg ikke med et eneste ord har været inde på noget som helst om ydmyghed i forhold til JESUS KRISTUS eller vi mennesker når det gælder vores Gudsforhold - relation (SPIRITUALITET). Jeg har været inde på hvordan din opførsel/adfærd overfor mig stemte med din afslutnings salut hvert indlæg - men ikke et ord om ydmyghed i forhold til JESUS KRISTUS eller vi menneskers gudsforhold har jeg været inde på.
Hvis du snakke SORT - spilder jeg min tid.
(1)*:
Lige for at være helt sikker på ikke at blive misforstået i mit indlæg #34417 - 11/01/2022 13:49, hvor jeg skrev til Hanskrist: Denne dialog startede med, at den ydmyghed, jeg føler, vi mennesker bør have overfor det guddommelige, forsøgte du at mistyde sådan, at denne ydmyghed efter min mening også skulle gælde for Jesus Kristus, hvilket fuldt og helt er din "opfindelse" - bestemt ikke min! - og efter min mening det glade vanvid. Altså, Hanskrist påstår, at jeg mener, at Jesus Kristus bør være ydmyg overfor det guddommelige. tosset Den guddommelige Jesus Kristus ydmyg overfor det guddommelige. Rent nonsens blinker Arne.
Arne: Altså, Hanskrist påstår, at jeg mener, at Jesus Kristus bør være ydmyg overfor det guddommelige.
Og jeg hverken kan eller vil eller skal bevæge mig ind på at drøfte uvedkommende problemstillinger i forhold til vores tvist og debat som ovenikøbet er SORT SNAK.
Her stopper min deltagelse i Arne's forsøg på at afspore samtalen og gøre den uforståelig for alle.
Der er ikke en levende sjæl der nu kan følge med længere. Og det skal de ej heller, de skal kun forholde sig til om det Arne har skrevet igennem årene (2)* om det flugter hvad JESUS KRISTUS bragte i spil i verden, hvilket vi ved at Arne mener det i al væsentlighed gør - det var det svar han gav mig.
(2)*:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan.
Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
|
|
|
|
