|
0
registrerede
29
gæster og
163
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Tikka:
Jo jo … men at flere tilslutter sig en forståelse som ovenstående, som de gør til deres virkelighed beviser jo netop, at virkeligheden er hvad man gør den til - og tilslutter man sig ikke ovenstående ideer har man bare en anden virkelighed.
Nej jeg ville aldrig skrive det hvis det kun var subjektivt vilkårligt - så det er ikke at gøre virkeligheden til hvad man gør den til.
Iøvrigt har vi to drøftet dette utallige gange.
Du gør gennem din bibelfundamentalisme virkeligheden til hvad man gør den til.
Jeg arbejder og tænker videnskabelig om tingene fordi jeg ikke overtror noget, da tro ifølge Paulus fx ikke betyder blindt at overtro noget, fx hvad der står i Bibelen.
Nå men hvad jeg har skrevet findes der neurovidenskabelige beviser for rigtigheden af. Ikke at neurovidenskab opererer med begrebet Gud - men med det livfulde udtryksfulde menneskelige ansigt der er aktiveret når vi mennesker fungerer optimalt - det er et "brain face heart voice" system ved vores Autonome Nervesystem når dette er dets evolutionsbiologiske nyeste smart mode - som først for nyligt er blevet opdaget (videnskabeligt beskrevet) - men som den kristne SPIRITUALITET har beskrevet smukt i to tusinde år.
Jeg har tit tænkt på at jeg simpelthen synes det er mærkeligt at du Tikka og Gerth der interesserer jer så meget for kristendommen og det religiøse hvorfor har I dog ikke en mere seriøs videnskabelig tilgang?
hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede. For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.
|
|
|
|
