|
0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Hanskrist og Arne
Hanskrist:
Engang troede man at vores DNA - vore potentiale vores essens bare ville udfolde sig sådan af sig selv - idag ved man både indenfor genetik (epigenetik) og udviklingspsykologi og pædagogik at det er igennem vores eksistens - adfærd her og de stimuli vi møder her - der bliver katalysator for at vores slumrende potentialer vores essens kommer til udtryk, udfolder sig + man ved at hvad vi formår som frie kreative skabninger dette går ikke tabt men medfører en berigelse og videreudvikling af vores ESSENS - så altså vores ESSENS er ikke statisk engang for alle givet størrelse - men udvikler sig i et samspil med vores EKSISTENS - de frie menneskelige kreative eksistentielle indsatser - der har/kan få evigt gyldig betydning og blive optaget i EVIGHEDEN - det der aldrig går tabt.
Det er meget spændende. Nu du siger det, så husker jeg, at jeg har læst noget om det. Gener der kan aktiveres og de-aktiveres samt neuroplasticitet (er jeg inde på noget af det rigtige?).
Hvad kan udfolde vort potentiale? Er det både det daglige liv fuld af engagement og kreativetet samt specifikke øvelser i fx religiøs kontemplation? Jeg læste i sin tid om aktivering og de-aktivering af gener i forbindelse med meditation.
Når du siger, at noget får betydning i evigheden, mener du så metafysisk et liv efter døden eller et fysisk fornyet og genskabt kosmos? Eller er vi i de kulturelle baner?
Arne:
Jeg kan også udtrykke det sådan, at altomfattende kærlighed efter min mening ikke er noget man skal pålægge sig.
Men når vi opgiver vores indbildte magtposition her i verden, så kommer ydmygheden og kærligheden til verden helt af sig selv.
Dét er i hvert fald min erfaring
Jeg kan ikke lade være med at føle, at du gør det for nemt, Arne. Er det virkelig så nemt bare at opgive det dårlige, og vupti så har vi det gode? Kan du personligt sige dig fri for al selvsikhed?
Angående magt ser jeg det ikke nødvendigvis negativt. Jeg har det fint med, at mennesket har mere magt end en snegl. Men med det følger der et ansvar, et Kald, som mennesket ifølge kristendommen desværre har misset, men på ny skal påtage sig.
Ifølge kristendommen er skabelsen helt central. En GOD skabelse fuld af harmoni og altomfattende kærlighed, hvor mennesket ydmygt forvalter skabelsesværket. I det aller første kapitel ser vi harmonien mellem alle levende væsner; ingen lever af hinanden, men lever i harmoni af jordens vegetation.
Gud sagde: "Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde."
Mennesket er en aktør i dette gode og harmoniske skabelsesværk, men misbrugte sin position, hvorved verden gik af led*. Men Gud elsker sin skabelse så højt, at han vil redde den. Redde mennesket, så det igen påtager sig sit Kald, og så redde hele skabelsesværket.
Lige netop i kristendommen er det gode og harmoniske skabelsesværk helt centralt. Det burde være noget for dig, Arne.
Hanskrist har ret, når han skriver:
Det er blevet så populært at mene især kristendommen har fremmet den mentalitet og det natursyn der ligger bagved årsagerne til den adfærd der medfører miljø ødelæggelserne og vores vækst og forbrugssamfund.
*
Vigtigt at huske at der er tale om et supra-temporalt fald. Et fald der fandt sted allerede på tærsklen til tidens morgengry, sagt lidt poetisk, eller simpelthen: Transcenderende tid. Alt hvad vi kan spore i dette kosmos - helt tilbage til Big Bang - er så at sige "falden tid". Det er altså ikke homo sapiens (som jo på et givet tidspunkt for så og så mange år siden trådte ind i verden via evolutionen), der på et eller andet tidspunkt gjorde noget forkert. Det var Mennesket (Adam, vores kollektive dimension), som i en "tid" over eller uden for denne tid vi kender valgte det forkerte træ. Derved faldt verden, en falden verden som via evolutionens kamp på liv og død frembragte homo sapiens, det faldne menneske iklædt kød og selviske tendenser.
(Det kan virke kryptisk, hvis man ikke har forstået tankegangen, som egentlig er simpel; og jeg kommer nok til at forklare den igen og igen, om ikke andet så for min egen skyld).
Kh Thomas
|
|
|
|
