1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Din dristighed i din opfattelse af, hvad du kalder Gud og i din vurdering af skaberværkets tilstand, den har jeg ikke.
Jeg oplever det nu ikke som dristighed, at jeg mener, at det guddommelige er større end mig. Hvis jeg kan opleve den uselviske kærlighed, hvor meget mere ER det guddommelige ikke dette - "den altomfattende kærlighed", som du jo selv kalder det. Det ser jo dog ud til, at vi begge mener, at det guddommelige (eller som jeg siger, Gud) er Kærlighed.
Jeg kan derfor heller ikke distancere mig fra - eller være kynisk omkring - den umiddelbare opfattelse, at Gud både har viljen og evnen til at "tørre enhver tåre bort" og sørge for, at alt bliver godt for alle. At du vil være agnostisk omkring dette - og altså mene at vi ikke kan vide, hvorvidt Gud vil alles salighed - er for mig at se "et koldt syn" på det guddommelige. Du kalder det ydmyghed; men for mig at se er det er det en form for selvhævdelse ikke at tillægge alt det gode Gud, men mene at du selv kender til den altomfattende kærlighed, dog uden at ville prise Gud for at have både evnen og viljen til at fuldbyrde den samme kærlighed i sin skabelse.
Min opfattelse er, at vi menneskers evner her er, at de nogenlunde svarende til myrers evner til at forstå computere
En computer melder sig ikke i en myres sjæl, som jeg dog vil mene, at Gud - i sin altomfattende kærlighed - giver sig til kende i den elskende.
I øvrigt er det mit fornemmelse, at vi mennesker generelt undervurderer andre levende væseners evner.
Den holdning tror jeg, at man er ved at gøre op med. Mange dyr kan mere, end vi tror. Men dog har de næppe den samme forståelse og frihed til at gå mange veje som mennesket. Og her mener jeg, at vi - i den gave vi har fået - må udnytte "vores talenter".
Du skriver, at det er løvens natur at dræbe og æde sit bytte. Det er jeg enig med dig i, og efter min mening gælder det samme os mennesker
Jeg vil nu nok mene, at vi kan behandle dyrene bedre!
Du nævner også begrebet telos, "det indre formål og mening med skabelsen", som - for mig - er noget, jeg ikke finder det passende at søge at trænge ind i.
Jeg finder det omvendt passende - med hjertet som lanterne - at søge både formål og mening med vores Gud-givne liv.
Her er vi forskellige - og det er jo heldigvis vores begges gode ret
Selvfølgelig 
Hvis du er med på ideen, vil jeg med glæde fortsætte besvarelsen af dine seks-syv spørgsmål. Har du lyst til det?
|
|
|
|