For at ha en ide om, at kærligheden kommer fra gud må man jo ha en ide om denne gud.
Man kan jo ikke grundet en forestilling om, at intet eksisterer – hvad jeg har påpeget er umuligt, da bevidstheden jo ved denne forestilling er virksom – opfinde gud grundet tanken om det fantastiske og glæden over egen og andres eksistens, og ej heller grundet det, at stå foran en ikon – en bemalet træplade man mener giver kærlighed så egen kærlighed aktiveres så man efterfølgende ser kærligheden i alt.
… men ellers medgiver jeg da gerne, at tænker jeg over ”det hele” er det jo fantastisk, det vi kalder skaberværket, og jo så indgroet at bruge den vending – skabningen og skaberværket, at Johannes Møllehave havde erfaret, at selv ateister bruger disse ord.
Citat:
når ortodoks-kristne mennesker kysser ikoner,
Når ortodokse kristne kysser ikoner, er der jo nok tale om tradition, noget de har fået ind med ”modermælken” - men at du skulle ha gjort det spontant, opfatter jeg som en slags forførelse af de aktuelle omstændigheder, men tåbeligt da jeg mener, det er helt ude i hampen at kysse en træplade, og mene den giver kærlighed til en.
Citat:
Citat:
Døde ting giver ikke frelse og kan ej heller elske dig –
Mit svar: Det lyder for mig som en dødsdom over al kunst
Vrøvl! Døde ting – her en bemalet træplade kan ikke elske
