|
0
registrerede
10
gæster og
178
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Gad vide om det her lykkes
Nå men jeg har aldrig, ALDRIG, forstået din brug af Kristus Ikonet når du på det bestemteste gang på gang afviser den menneskets bønsvirkelighed med Gud som Jesus Kristus bærer ind i verden, eller inkarnerer.
Først vil jeg gerne ha dig til at indse det paradoksale heri, den store modsigelse og den forvirring det afstedkommer hos alle andre. Det gir simpelthen ikke go mening.
Har du nogensinde tænkt over hvad det helt essentielle er såvidt den virkelighed med Gud Jesus lever og praktiserer? Hvis der er 1 og kun 1 ting vi må forbinde Jesus med så er det at vi lever i et jeg du, søn fader bønsforhold (vi Guds børn stående i et direkte dialogisk bøn og kommunikations forhold til Gud som vor kærlige barmhjertige himmelske får vi altid har forbindelse til, står i direkte dynamisk relation til).
Dette skal jo ikke forstås barnligt som Paulus så ofte siger (som du Arne og Gerth ofte gør jer skyld i), som fx at Gud er en maskulin hankønsvæsen der eksisterer uafhængig af os mennesker, eksisterende som vi eksisterer. Det skal forstås åndeligt som Paulus siger og vi kan derfor kun tale herom til mennesker med en tilsvarende åndelig forståelse og erfaring.
Nå men du tillægger Kristus Ikonet symbolsk det stik modsatte af hvad alle i hele verden forstår ved det. Paulus skriver om dette og jeg har mange gange vist dig det, men det gør åbenbart ikke indtryk på dig.
Fordi vi har HansKrist her på siden bliver dit misbrug af Kristus Ikonet opdaget. At du bestemt ikke forbinder Jesus Kristus med hvad han religionshistorisk og indenfor kristendommen er kendt for, nemlig vores nære personlige virkelighed med Gud, vi som Guds børn og Gud vores kærlige barmhjertige fader vi altid trygt og godt kan vende os imod.
Hvilket er det bønsforhold jeg og alle kristne jorden over praktiserer til gudstjenester og privat i vores lønkammer. Hvorfor i kristendommen meditation altid er i KRISTUS at være i bøn vi som Guds børn til vor barmhjertige himmelske Gud Fader og alt hvad han i sin kærlighed og nåde har til vi mennesker.
Jeg har intet imod at du frasiger dig det mest centrale i kristendommen. Der hvor jeg anker og råber vagt i gevær er når det du præsenterer os for er selvmodsigende at det skriger til himlen.
Jeg bryder mig ikke om at kristendommens stærke spiritualitet bliver udvandet med alt muligt søgt der mangler personhed, personlighed og ansigtelighed, fremadskuen udseende udstråling og skønhed, humør og emotionelt ansigtelighed og billedlighed.
Kristendommen fører ikke mennesker bag lyset, og under personplanet, men kalder mennesket op til den vores dybe overflade eller med stor diversitet qua humør emotioner og følelser der kommer til udtryk i vores ansigt gennem vores brain face heart smart vagus funktioner, som er det Guds Billede (den karisma udstråling og skønhed) vi er skabte i at høre til, tilhøre. Kristus og vi i Kristus er Guds Ansigt og det Guds billede vi er skabte i at leve og høre til, være i.
Det med småt er blot idestorm og arbejdsudkast til den ansigtets og personlighedens fænomenologi og spiritualitet Kristus Ikonet gemmer på, symboliserer. Hvor jeg kontekster til moderne neuroaffektiv psykoanalyse og udviklingspsykologi der støtter op om at vores personlighed ansigtelighed udstråling og karisma og skønhed og livlige levende humør og emotionalitet er neurobiologisk begrundet og findes som en del af vores parasympaticus iboende brain face heart smart vagus system.
|
|
|
|
