|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tror du på, at du har en Sjæl?
|
Selvfølgelig har vi mennesker et sjæleligt psykisk liv og her spiller åndedrættet en central rolle, hvilket al neurovidenskab, fx såvidt det autonome nervesystem, kan bevise med al tydelighed.
Vi skal kunne snakke vores sjæleliv, og udforske vores sjæleliv, uden overhovedet at vi dermed behøver inddrage Gud eller noget med sjælens udødelighed.
Men vi mennesker fødes jo ikke som tabula rasa, vi har så meget fylogenetisk arvet stof eller indhold (arketype indhold) med os ind i livet, at der selvfølgelig er tale om et meget rigt indre liv, hvilket vores drømme og trance dagdrømmerier bekræfter. Jung var rystet over at positivistisk naturvidenskabelig psykiatri og psykologi var lykkedes med at tømme mennesket for indre liv, for sjæl og psykisk liv.
Selvfølgelig er ethvert menneske et hel univers eller verden i sig selv, et sjæleligt mikrokosmisk væsen er vi.
Heidegger taler om værensglemsel og hjemlængsel, disse tanker kunne skærpes ved at påpege at vi har tabt vores indre sjælelige mikrokosmiske univers, og havde vi haft dette intakt ville vi have protesteret vildt imod de overgreb vores civilisation konstant begår imod naturen, som vi ødelægger i skræmmende hast uden at vi protesterer. Havde vi haft vores indre sjælelige mikrokosmiske univers, verden, intakt, ville vi aldrig have tilladt disse overgreb på naturen vi konstant udfører.
Og det har rigtig rigtig meget at gøre med vores gamle lugtehjerne og åndedrættet, altså sanselighed og åndedrætslighed. At vi taber denne sans vil medføre en stigning i alzheimer er min hypotese. Det er vores kliniske og abstrakte livsførelse der medfører alzheimer breder sig og som medfører at monogami, tosomhed, ægteskabet, opløses og folk foretrækker single livet. Hvordan vil du forklarer dette Hans? Jo for til monogami hører at vi gider bruge vores gamle lugtehjerne i forbindelse med den seksuelle akt hvorved vi udsættes for oxytocin og at vores åndedræt bliver Guds åndedræt med mulighed for en go orgasme.
Jeg behøver ikke tro på at jeg har en sjæl, jeg ved jeg har et sjæleligt rigt indre liv, sjælelig rigt mikrokosmisk indre liv.
Jeg tror heller ikke på Gud, jeg kender Gud. Så det er ikke noget jeg render rundt og skal holde oppe, holde kørende, gennem mentale tros antagelser, for jeg har et erfaringsnært konkret liv med Gud. Så jeg gider slet ikke disse drøftelser, som Jung ej heller gad bruge sin tid på sådan noget, vi har den mest intime erfaring med.
Menneskets humørsvingninger kan kun forstås ud fra at der findes et sjæleligt mikrokosmisk liv og verden, univers, der kan blive slået i stykker, gå i stykker. Selvfølgelig er der et samspil mellem vores sjælelige mikrokosmiske liv og makrokosmos, vores umwelt. For at barnets indre sjælelige mikrokosmiske univers er intakt spiller moderen en central rolle og for at mandens ditto fungerer spiller kvinden i hans liv en central rolle, så meget at Jung har teorien om anima og ja vice versa animus for kvindens vedkommende.
|
|
|
|
