1
registreret Arne Thomsen
84
gæster og
1064
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøj RM..
Anbefaling til natbord & køkken: Provence i Pot og Pande af Annalise & Erik Pouplier.
Denne madbog er simpelthen vidunderlig, og så herligt fri for nutidens robot og maskintænkning, der jo næsten ikke har andet formål at skabe unødig strømforbrug, fremfor alt er bogen herligt fyldt med fortællinger om Erik og Annalises liv i det daglige, med madglæden som smittende omdrejningspunkt. Selvfølgelig er der masser af opskrifter, men det er ingen traditionel kogebog, men dém er der jo også alt for mange af. Altid har jeg forestillet mig Barbaroux som en virkelig karakter, en slagter afbilledet og kendt fra virkeligheden, og mon ikke politiinspektør Grely var politimanden som hjalp dem, da de ankom til Vence. Eneste fare ved at anbringe Provence i Pot og Pande på natbordet er, at du sandsynligvis ender med at hoppe ud af fjerene for at besøge køkkenet, en fare der vel er til at overse. God fornøjelse.
Nu vi er ved de for livet så vigtige ting, er vandreturen en af de herlige måder hvorpå man skaber appetit, som fx Knagsted, der jo går for sin mave men dermed for livet. Det samme gør hobitter, hvis madglæde jo er legendarisk, og hvor Bilbos vandresange viser en hel del om livet fælles for alle, store som små med støvler på:
Om at vandre Husråd.
Den eneste fejl ved at vandre en tur er, at vejene altid forgrenes, og alle de skæbner, som ligger på lur, umuligt vil kunne forenes.
Så går man en tur, bør man splittes i to, så ofte Ens vejbane kløftes, – og senere mødes et sted, hvor i ro Ens splittede skæbner kan drøftes.
- Piet Hein.
mvh Simon
|
|
|
|