|
0
registrerede
198
gæster og
205
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mening med mit liv?
|
Hej Tikka.
Det glæder mig, at vi nu - så vidt jeg kan se - er ved at nå frem til, hvad der - for mig - er essensen i det hele, når du skriver:
Ja der er mange kærlighedsberetninger i bibelen som kan være til inspiration, men fejer du dogmerne tilside findes gud ikke og ej heller hans kærlighed.
Sådan som jeg ser på religionerne, forsvinder idéen om Guds kærlighed bestemt ikke ved at kassere dogmerne - ej heller idéen om selv at leve i denne kærligheds-vision: elske verden - alt værende.
Jeg tror, der er noget - som jeg med en vis tøven drister mig til at kalde - guddommeligt - bag og i verdens væren - en kærlighedsgerning.
Og jeg tror, at det er det, alle religioner - med deres dogmer - forgæves søger at fatte.
Bestræbelserne har min sympati, men meget af det ligner for mig hvad man kunne kalde "et forkælet barns ønskedrømme" - bl.a. et liv efter døden, som vist alle religioner byder på.
Dertil er der meget, der mest af alt ligner præsteskabers forsøg på at få magt over mennesker.
Men jeg opfatter øjeblikke af ægthed
- som panden mod jorden i en muslimsk moské i ydmyg taknemmelighed over egen eksistens
- som dåbs-vandet over barnet for dets ve og vel
- som at tænde et vokslys og at kysse en Kristusikon i en ortodoks kristen kirke i kærlighed til det guddommelige.
Og jeg tænker: Hvorfor alle disse overmodige menneskeforsøg på at fatte, hvad der er bag og i verdens væren, når det hele tiden - så længe det varer - her og nu - handler om: at være, at leve, at elske.
Ritualer derimod i livets - og dødens - store øjeblikke - kan jeg værdsætte 
M.v.h. Arne Kærlighed til kloden - og alt dens liv 
|
|
|
|
