|
0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Sjovt at høre folk tale så meget om at leve i nu’et, særlig sidste generationers store benzinslugere, der som en russisk mafia tuller rundt bag tonede ruder i et lukket univers, uden tanke for fremtiden.
Fra samme generationer ses et tragikomisk lille jesuspoliti: frustrerede troende der brænder levetid af hvorsomhelst man tåler deres angstfyldte liv afskrevet i sætninger, med tilbud om ”naturlige forklaringer” på forandringer i klimaet: den eskatologiske forventning, lurende bag hvert gadehjørne, kun knæfald for deres guder er den globale løsning.
Mon livsangsten ville opløse sig under snakke med den lokale præst, medlemskabet i den regelbundne katolske forening, med dens mange bønner til enhver livssituation – det vides ikke.
At løse livsangst med tilsvarende anordninger, eller ved hjælp af poesi, er næppe heller et bud på smertebehandling, hvorimod det er godt at se forsøget på at beskrive problemerne, med alle de omveje og fejlslutninger ethvert menneske jo render ud i. Når livet gør ondt er det svært at være metodisk, Internet viser dog her endnu en af sine gode sider. Dette vil i det nye år fortsætte, og sneen vil dale engang det passer sig, og mon ikke guderne, midt i bilosen, stadig vil gøre hvad de troende sætter dem til.
En anden, jeg håber har en god jul og får et godt nytår er Peter Poulsen. Jeg holder sgu’ så meget af den nisses digte; lige meget hvor man slår op i ham, og det må hans kone kunne bevidne, sætter han øjeblikket på plads, lige dér hvor det skal være, og ingen andre steder! Ingen dårlig præstation af en digter, der samtidig er ikke så lidt af en filosof. Og for øvrigt er jeg så træt af EU, at jeg ville ønske vi aldrig var havnet i EF – måtte Jens Otto Krags englemås klø som bare fanden, i det nye år, og hans arme blive alt for korte til at kunne klø sig!
Et digt om dagen
Jeg har skrevet et digt om dagen i længere tid,
til gengæld har jeg næsten holdt mig
fra æbler.
Jeg har længe holdt øje med himlen.
Jeg har fixeret de grålige skyer
– det har ikke regnet imens –
måske guderne respekterer mig mere,
måske de samler sammen til noget stort.
To teenagepiger udtaler til avisen,
at de har hørt om Bob Dylan fra deres mor –
vi er ikke mere de unge, vi var engang.
I længslen kan der være en smerte, der minder om angst
for at længslen skal indfries og dø.
Med 30 cigaretter om dagen er døden en luksus,
for ikke at tale om livet: sådan er dét.
*
Sne
Det sner.
Jeg tænder en cigaret.
Det sner.
Jeg ryger.
Det sner.
Det sner langsomt og lydløst i gaden.
En bil kommer kurende rundt om hjørnet
og lægger sig på siden som en træt elefant,
der kravler nogle mennesker ud af den.
Det sner.
Jeg ryger.
Gadelyset er tændt,
skønt den bare er halv to om eftermiddagen
– belysningsvæsnet har sine kilder –
Der har siddet en mand på Meteorologisk Institut
og set på himlen i en kikkert hele natten,
om morgenen har han lagt en seld til dagholdet,
før han er cyklet hjem gennem tyste gader
og er krøbet langt ned under dynen
vel vidende, at det vil sne hele dagen;
han sover nok stadig,
måske han drømmer
med et lille fjernt smil om munden,
fordi han ved præcis, hvornår han skal vågne.
Det sner.
Jeg ryger.
Da jeg var barn,
fik jeg at vide, at sneen var kold regn,
så jeg spurgte, om regnen var varm sne?
et spørgsmål, jeg aldrig har fået besvaret.
Det sner.
Jeg ryger.
En trio spiller musik.
En handelsrejsende drikker sig fuld i FF’er
i en forladt slyngelstue et sted i provinsen.
Det sner
et almindeligt, middeltæt dansk snevejr,
som efterhånden ikke er så almindeligt mere,
nu vi er kommet i EF
og selv nummerpladerne harmoniseres.
Det sner
for muligvis sidste gang –
selv vore snevejr blir taget fra os.
Det er beskæmmende.
Hvad skal vi gøre?
Det sner.
Jeg ryger.
Himmel og by står i ét.
- Peter Poulsen.
mvh
Simon
|
|
|
|
