1
registreret
(1 usynlig),
14
gæster og
245
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Apropos Ørnen m.m.:
MÃ¥nesyge
Kniven og henrykkelsen chokkene står i kø for at komme til Enhver tid huskes for sine bygningsværker altså huskes vor tid ikke Der er væskende ønsker på alle spisesedler og livsfarlig musik på vuggestuerne Nede i en kælderhals står tre mænd med dårlig mave og spiser tape for at berolige hinanden og aftenen stadig en stor silo for alle tililende På tv optræder den ene fugtige abe efter den anden men ellers løber der bare et sprog med pigge gennem gaderne Gud og alle hans kloner råber fra talerstolene men alle har allerede forgæves været til deres egen begravelse og overalt denne smag af bittert tandkød Kun engang imellem kommer der en lille hund frem bag et ikke tilladt træ og gøer ad en falsk måne
- Jess Ørnsbo.
Klovnen
Helst er vi skønne og slanke Men hver Gang vi svinger os op til lattermild Leg med vor Tyngde, er vi lattermildt tynget af Krop.
Vi hader de kejtede Lammer, som hæmmer vor flyvende Sjæl. Ak, ingen kan flyve og danse som Hermes med Vinger på Hæl.
Det er dog vort Haab og vor Længsel, at vor Krop blev saa let som vor Aand. Ak, men ingen kan bære sit Legem som en svajende Blomst i sin Hånd.
Vi kan leve og svaje og danse og beruses af Kroppens Rytmik; men vi aner – og det er vor Smerte – at vi ender i vild Komik.
Da er han vor Trøster i Sorgen, den malede Klovn med sit oh. For hver Gang han dratter behændigt, bekræfter han os i vor Tro:
at det er en Lov for os alle, at vi styrter. naar Legen er bedst. Men styrter vi ned med bevidst Komik, er selv Tyngdeloven en Fest.
- Tom Kristensen.
Miyajima
Vi fødes et sted mellem skrig og kærlighed vi strækkes i årevis på kroppens pinebænk vi føder ansigter af os selv vi ikke kender langsomt afslører tingene sig som omhyggeligt forberedte falsifikater som fingeraftryk uden ejermand Til sidst vil du føde dig selv igen men alle de store jernlivmødre har for længst forladt deres smerte Kun øen Miyajima er tilbage hvor intet må fødes og intet dø.
- Jess Ørnsbo.
mvh Simon
|
|
|
|