|
0
registrerede
20
gæster og
170
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Apropos Ørnen m.m.:
Månesyge
Kniven og henrykkelsen
chokkene står i kø for at komme til
Enhver tid huskes for sine bygningsværker altså
huskes vor tid ikke
Der er væskende ønsker på
alle spisesedler
og livsfarlig musik på vuggestuerne
Nede i en kælderhals står tre mænd med dårlig mave
og spiser tape
for at berolige hinanden
og aftenen stadig en stor silo for alle tililende
På tv optræder den ene fugtige abe
efter den anden
men ellers løber der bare et sprog med pigge
gennem gaderne
Gud og alle hans kloner råber fra talerstolene
men alle har allerede
forgæves
været til deres egen begravelse
og overalt denne smag af
bittert tandkød
Kun engang imellem kommer der en lille hund frem
bag et ikke tilladt træ
og gøer
ad en falsk måne
- Jess Ørnsbo.
Klovnen
Helst er vi skønne og slanke
Men hver Gang vi svinger os op
til lattermild Leg med vor Tyngde,
er vi lattermildt tynget af Krop.
Vi hader de kejtede Lammer,
som hæmmer vor flyvende Sjæl.
Ak, ingen kan flyve og danse
som Hermes med Vinger på Hæl.
Det er dog vort Haab og vor Længsel,
at vor Krop blev saa let som vor Aand.
Ak, men ingen kan bære sit Legem
som en svajende Blomst i sin Hånd.
Vi kan leve og svaje og danse
og beruses af Kroppens Rytmik;
men vi aner – og det er vor Smerte –
at vi ender i vild Komik.
Da er han vor Trøster i Sorgen,
den malede Klovn med sit oh.
For hver Gang han dratter behændigt,
bekræfter han os i vor Tro:
at det er en Lov for os alle,
at vi styrter. naar Legen er bedst.
Men styrter vi ned med bevidst Komik,
er selv Tyngdeloven en Fest.
- Tom Kristensen.
Miyajima
Vi fødes et sted mellem
skrig og kærlighed
vi strækkes i årevis på kroppens
pinebænk
vi føder ansigter af os selv
vi ikke kender
langsomt afslører tingene sig
som omhyggeligt forberedte falsifikater
som fingeraftryk uden
ejermand
Til sidst vil du føde dig selv igen
men alle de store jernlivmødre
har for længst forladt deres
smerte
Kun øen Miyajima er tilbage
hvor intet må fødes og
intet dø.
- Jess Ørnsbo.
mvh
Simon
|
|
|
|
