|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Små dryp fra Unge Kunstneres Foraarsbog (1942), vandringer i tidløs forgængelighed det ka’ være spændende at gå på opdagelse i, hvor det udover digtene er svært at udpege den ene tegner fremfor en anden, men se lige Jane Muus forevige en søvnig ung læsende i overfrakke og sko, dét vækker øjne. Eller hvad med Frede Christoffersens elsker, der spiller på sin kvinde som en cello, det rene Debussy og så sublimt, at i hvert fald jeg gerne havde billederne hængende over natbordet, hvortil selvfølgelig digtene er tiltænkt.
Tove Ditlevsens digte, der som dørløse mure står foran håbet om lykke i livet, nøgterne skildringer af kærlighedens veje og vilkår i tiden, næsten eidetiske, havde det ikke været for romaner og breve mellem hende og Ester Nagel, der besk og humoristisk illustrerer familielivet og den nagende stilhed over skrivebordet, når dagliglivets trivialiteter forvandler husmødrene til statister i et kammerspil om mændenes karriere. Med levende humor lægges der afstand til indtørrede drømme og selvmedlidenhed, veninderne er der praktisk talt for hinanden, med tørt konstaterende detaljer om alt hvad der møver sig ind på livsgrundlaget, digtningen og dens svære vilkår – ingen uvigtig detalje, når/hvis karrieren udvælger sig en yngre model, og hvilket perspektiv: livets smerte eller et velordnet liv, som kimen for digtning, corps de ballet…
Unge Kunstneres Foraarsbog er lige til natbordet, vælg selv, hvad du ville hænge op blandt illustrationerne deri:
Sølvringe
Maanen dypped sin Pegefinger
ned i en natsort Sø,
og i det sugende Fosforlys
saa jeg hundrede Sølvringe dø.
De vugged som higende Længsler
til en smertefuld, vag Melodi
og opløstes svagt i en Skælven
for at dø i en sort Harmoni.
Vinden løb sagte gennem de
raslende Straa og Siv,
og Sindet blev tung af stænget Graad
over længslernes sitrende Liv.
Mens Maaned stod fjernt på sin Himmel,
saa jeg hundrede Sølvringe dø
- - - - - -
Hver Længsel, hver Drøm er som Ringe,
jeg saa i den natsorte Sø.
- Ester Nagel.
Ind i en Stjærne
Natten er lys, men med drivende Skyr under Maanen.
Sovende Blomster duver for Vinden
paa Plænernes Skraanen.
Syrenen er afblomstret nu, men Roserne bløder ..
saa ondt og saa sødt som to Menneskers
stjaalne Møder.
Natten tar alle Ting nær. Der er klingende
tomt i det fjærne ..
– Vi gaar med hinanden i Haanden
ind i en Stjærne.
- Morten Nielsen
Smil - !
Et ufødt Liv er født,
og du og jeg og vort, vokser i dig.
Du smiler, aah det Smil,
der nu paa tredie Maaned vokser i mig.
To Mennesker i Smil,
der uset flagrer gennem stille Stuer;
dét blev vi til, vi to.
Der vokser Evigheder ud af skønne Nuer.
Hvor har vi mange Smil.
De andre ser dem ikke, men de er der,
de blinker lunt og mildt
i vore Blikke og i vore Hjerter.
Et ufødt Liv er født,
og nye Smil blir til i nye Sjæle.
Tavst lever noget i dig,
en sød Forventning med et ordløst Mæle.
- Erling Poulsen.
.Der var engang et Rige
Der var engang et Rige, hvor Solen aldrig sank.
Der var engang en Vaar, da Storme brødes.
Et Rige, hvor den rejste sig ukuelig og rank,
den Vaar, hvoraf en Sommer skulde fødes.
Og Mørket skal jeg møde om mange mange Aar.
Der var engang et Rige. Der var engang en Vaar
- Piet Hein.
En kvindes frygt
Vi elsker hinanden, og alting er godt,
over Dagene raader kun du,
men maaske vil du elske en Kvinde engang,
der ikke er født endnu.
Du sir jeg er sød, og du kysser min Mund,
jeg stryger dit mørke Haar,
men af alt, hvad jeg ved, er det sikreste det,
at Lykken skal knuses af Aar.
Og alt det du elsker og knæler for nu
og drømmer og længes og ved,
skal visne og falme og svinde og dø
i Glemsels Uendelighed.
Du stirrer dig blind i en lysende Nat
paa min Ungdom og alt det, du ser,
men imellem os staar, hvad du ikke kan se,
en ganske ung Pige og ler.
Hun er yngre end jeg, for endnu er hun kun
som en strofe i Moderens Sind,
men hun vokser sig op til dit Hjerte en Dag
og gør dig beruset og blind.
Der er Mænd, der skal gaa ad en tankeløs Vej
og plukke de Blomster der staar,
og lykkeligst dem der, endnu ikke født,
først plukkes om tyve Aar.
Men knæl for min Ungdom der lever i Nat
saa kort som en Sommerfugls Leg,
og kys mig og elsk mig og kast mig saa bort
mellem Blomsternes Skaar på din Vej.
Jeg har elsket en Mand med et Hjerte som dit,
derfor ved jeg lidt mere end du,
og jeg skælver af Angst for den Kvindes Magt,
der ikke er født endnu.
- Tove Ditlevsen.
mvh
Simon
|
|
|
|
