|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Det er interessante tider. EU-glade mennesker har i årevis talt varmt om ”det åbne Europa” – nogen husker måske de markante afvisninger tilbage i firserne af den politiske overbygning som ”De Riges Klub”. Imidlertid har EU-politikere gennem en årrække ikke har bestilt andet end at bygge høje mure omkring Europa, nogenlunde tilsvarende Trumps murbyggeri langs US’ sydlige grænse. I EU-lande er man i dag rørende enige om at åbne grænsebommen for mennesker med høje uddannelser, mennesker uden, kan åbenbart ikke bruges, og bedes nu pænt om at holde sig væk fra Europa!
Det er jo en interessant udvikling der er sket med EU, der altså ér ”De Riges Klub” og åbenbart stadig har vokseværk, idet man for fremtiden ønsker at EU skal ligne noget i retning af USA – Morten Helveg Petersen er dog temmelig ked af at de færreste danskere ved hvad han laver, men dette opmærksomhedsproblem kan jo med tiden ændres, såfremt han engang skulle søge embedet som Præsident for EU-Unionen, der (nu igen) er genopstået fra de døde.
Mere interessant ville det måske være hvad de nordiske lande i samarbejde med Storbritannien kunne udvikle sig til, som det attraktive alternativ til ”De Riges Klub”, idet man her har fælles kulturhistorie, en rygsøjle med fælles fodslag:
Hil vejenes folk!
Den vej, der begyndte, hvor foden gled,
og ender – ja, hvem ved hvor!
– Din vej, vagabond, og min vej med,
den vej, som de fredløse fo`r.
Den hvide vej, som de ikke kan fly;
som slap dig ved nat og greb dig ved gry,
beslog dine støvler med milenes bly
– ave det folk, der fo`r den!
Den vej, du har søgt, som du daglig har mødt
et leje, en flaske, et trug;
– den vej, som lå tegnet, fra før du blev født
i nervernes net i din bug,
den vej, vagabond, som du rækker imod,
som gyder det hedeste had i dit blod,
som kysser – som favner – som sårer din fod
– ave det folk, som fo`r den!
Forbandet den vej, der er din vej som min
– forbandet de mødige mil
– forbandet de flade, gemytlige grin,
hvor hjerterne bad om et smil!
Forbandet den tågede dag, vi gik vild,
forbandet den dag, som vi viedes til
– forbandet – forbandet den vej, men hil
– ja – ave det folk, som fo`r den!
- Nis Petersen.
mvh
Simon.
|
|
|
|
