|
2
registrerede Arne Thomsen, Hanskrist
760
gæster og
260
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM..
Det er jo det rene forår! Man tror ikke sine små blå og venter hvert øjeblik at se sneen dynget op i vejkanten; men nej, solen stråler frejdigt som om intet var hændt, og træerne ler; om lidt aser et kortkjolet smil op over bakken bag en blomsterkurv - Sibirien er gået i blomst, har viftet kulden af sig som en bister skolefrøken; og vore dyner hang skræppende i vinden da vi i går tog til frokost på en safrangul café.
Dér sad vi, fire par solbriller mellem borde dækket med lutter smil – ak ja, fra efterår til forår, sukkede nissen ved sig selv…
Den glade sommer kommer
- på melodien: Fò alje di små blomster dæ dov æ tè i år
Med alle de tro sange som bøg og birk i rus,
af alder, det er ikke til at tro,
vi ser os bort fra regnen som barnelysets sus,
kysser kind og bygger så en bro;
ih hvor din strand er gået hen, jeg ser på vores ur,
det leger så dramatisk, det er sgu vores tur.
Jeg drømmer på tå,
åh sommer højt i strå, –
vi vimser nymfe og kys nu står det i brændt;
sommeren er madding, nu står vi rejsen tændt.
Og teltene de rejses i græsset med et hop,
der hvisker en vind der aldrig vil stoppe;
vi bager vort brød over ild og sender øjne til sol,
og ser os, som børnene der lever,
og biernes vej de driller på morgenbordets dug,
med gæve spor, vi misunder deres spor og sug.
Jeg drømmer på tå,
åh sommer højt i strå, –
Kom alle ud, nu vandet slår smut og leger farve;
gå i stenenes lys så finder vi en have.
I musikkens stød der tralles skrap, som den kan samle,
ej rådvild såmænd nu kendes ingen våger;
stå blot i din dans ingen grund til at famle,
nu kommer værdighedens lyse tåger.
De gamle viseskrøner, der var kvinder og så mænd,
så blev vi allesammen, et godt robust særkendt.
Jeg drømmer på tå,
åh sommer højt i strå, –
De gamle viseskrøner, der var kvinder og så mænd,
så blev vi allesammen, et godt robust særkendt.
*
Dagens dejlige omsorg, middagsluren
Først frokostpausen,
så fantasisøvnen,
herligt.
Alle disse drømme over Sundet,
vi sad dér Malmøsyngende.
Bølgerne af snaps der ville være med,
i et vuggende skib.
Men storme vil lægge sig,
stjerner skyde til masten.
Vores lille jordiske cirkus,
et kaos af bevægelighed.
Så pludselig flød vi sammen,
og skillelinjen åbnede sig som solen.
- Jac.
Hr. Gyllensten hører her til blandt yndlingene; slet ikke umuligt han vil stå sig godt til natbordet dér, han er tilmed oversat til sproget du måtte ønske, men hvorfor ikke synge med på det svenske - indtil naboer ringer eller du får en albue fra sidemanden..;)
Bedste solhilsner..
Nissen
|
|
|
|
