0
registrerede
79
gæster og
134
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Det er i tider som denne og langt udover vinteren at landskaber åbner sig i os, ellers har man nøgler som Højholt, manden med fingeren der rakte ham en hånd, der skrev linier som disse:
Fire æg
1. Det praktiske æg er kun et barn endnu. Fade- ren har en radio- og fjernsynsforretning i Bir- kerød hvor den lille ofte løber omkring, endnu ikke fortrolig med hovedsprogene. Om vinte- ren går tanken til de lange fygende sommer- dage på de sjællandske landeveje i faderens Obel Rekord. Ægget er der en fremtid i, det er til at stole på og indgyder naboerne tilliden.
2. Det lille norske æg er en buket nelliker, udpræ- get familiemenneske, noget af en slider, sande- lig . Efterhånden som synet svinder bliver det sikkert til gene med så mange par briller at det halve kunne være nok, som man siger. Det lille norske æg kigger ned på Værnedamsvej, mens det venter på at sygekassekontoret skal lukke op. Det har åbent fra 11-15.
3. Det uægte æg, der ikke er spor uægte, men blot kaldes sådan for at man kan skelne det fra de ægte æg, opgiver en akademisk løbebane. Li- gesom sin mor, fru Hilda Petersen, og faderen, fænrik Olaf Petersen, opholder det sig mest på land. I betragtningen af afstanden høre det for- bløffende klart. Redaktør af Vindrosen.
4. Ægget i midten sad til hest i mange år. Be- gyndte så for sig selv som helikopter og var ved sin død i 1955 semantiker på området. Ikke mange gør vedkommende det efter! Tre søn- ner, som alle er briller på det lille norske æg, rejste deres ophav dette minde.
*
November
Ikke at sneen falder og det er ret koldt vejr blæsende, plager mig o min solsort. Heller ikke egentlig at den lille sø under kirsebærtræerne tæt ved banen falmer og fyger til. Sådan er november. Men at du i morgen sad kold i magnolien som omspændt af ribben et hjerte pludselig i snetykning eller forfald.
*
Den tydelige solsort
En solsort kom flyvende inde fra tågen
den sidder her nu og synger i en våd bjergfyr
om lidt flyver den tilbage til naturen.
- Per Højholt.
Endnu en af dem man virkelig holder af:
Digt til min datter
når vi går over enghavebroen kan vi se vores skygger dernede på banelege- met
det er din den lille tænker jeg og du ser op på mig med et vidunderligt smil
vi snakker om meget på denne vor daglige tur gennem byen og du har forynget min interesse for verden og dens folks omstændigheder
vi kan diskutere en gul scooter ejerens navn arbejde familieforhold og når altid samme konklusion efter princippet enig gør stærk
det er pænt af dig jeg kan godt lide dig når du samler en busbillet op og gir mig selv om den er toogtyve dage gammel og repræsenterer en inkubationstid jeg frygter den har tilhørt en pekingeserejer med en fremskreden syfilis i begge håndflader
du er sød når du spør mig om mågernes køn som du kender bedre end jeg og når du sir om postkassen at den er en pige
når jeg har afleveret dig og dine effekter og går hjemad med en uvirkelig fornemmelse i højre arms biceps syns jeg alting virker så fladt og min frihed er en uro i maven
jeg er nødt til at læse en avis på vejen for igen at komme ned til verden og den utrolige fattigdom og fantasiløshed dagene i almindelighed rummer
*
Et andet pragtexemplar:
Til Keats
Det lys blev bittert som jeg læste ved, ufrugtbart, fremmed faldt det på mit bord, hvor bøger åbnet et tilfældigt sted rådlæse frembød deres fjerne ord.
Jeg var uprøvet, hård og drømmestærk, min vilje længtes mod sin egen brand. Da steg en kølig kiming af dit værk, din lette kyst, uskyldighedens land.
Mit liv der var uvejsomt, længselsrigt, blev kun en horisont der funkled bleg.
Jeg stod i solopgangen fra dit digt; som luften blev jeg let og jorden veg.
I Phocis vågned jeg umærkeligt, og ørnen over Delphi steg og steg.
- Niels Barfoed.
Jøs’ for en oversætter og digter: Sen September
Nu er det tiden for rødhalse og skader.
Lyset er underligt dvælende ligesom hvert år på denne tid og det er som om himlen får farver man ellers ikke ser.
Når det er stille som i disse dage får man en følelse af plads omkring sig noget af den fyldes af erindringer en anden del er ubeboet og helt ny.
Det giver en vag fornemmelse af uro men også en opstemthed og næsten en kildren i maven.
Solsorten begynder dæmpet en sang der endnu langt fra er færdig.
- Uffe Harder.
mvh Simon
|
|
|
|