|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Der er hverken hoved og hale i hvad du skriver
overhovedet ikke det der ligner samtale og debat
Du kører bevidstløs derudad med dit kunstige opstyltede sprog, sproglige stil,
kun stil, tømt for saglighed substans og objektivitet. Sandheden er du fuldstændig ligeglad med, da din stil, din tillærte opstyltede sprog bare skal luftes for enhver pris
Du spiller smart og gemmer dig. Ikke bare for os andre gemmer du dig så vi ikke kan møde dig på en ordentlig måde, menneskelig ordentlig måde, du gemmer dig også for mødet med dig selv.
Dette er så hvad det er. Men at du bruger løgne og konstant er optaget af at intimidere og ringeagte og latterliggøre andre gør at du fremstår som et ynkeligt ondt og ensomt menneske. Hvor må du et og andet sted være ensom sådan som du skruer og trænger dig selv op i en krog.
-0-0-0-0-
Hans hvad tror du bliver resultatet, hvad tror du at du får ud af at fortælle Simon et par sandheder? Tror du det har den ønskede virkning?
Nej
Men jeg gør det for min egen samvittigheds skyld.
Jeg vil ikke stiltiende se på.
Nøjagtig som jeg gjorde i skolen, hvor vi var tre klasser der havde idræt sammen. Jeg gik i femte klasse og to alfahanner fra syvende klasse overfaldt (mobbede) konstant en fra min femte klasse.
Jeg husker stadig hvordan det blev mig for meget og jeg satte mig selv på spil ved at åbne min mund og sige min mening hårdt og brutalt mens jeg fysisk stillede mig op overfor de to alfahanner fra syvende klasse. Jeg vidste dette kun kunne betyde to ting, enten fik jeg tæsk eller også vandt jeg og mobningen ville ophøre for al fremtid. Jeg vandt og den ene af de to alfahanner har været min ven lige siden og han siger han aldrig nogensinde vil glemme den episode.
Nu spørger jeg så mig selv om jeg har turdet dette moralske mod ofte nok i mit liv?
Nej det har jeg desværre ikke. Ham fra femte klasse var kendt for sit moralske mod konstant i skolegården. Men siden har jeg desværre haft en tendens til at svigte at vise mine værdier og normer for hvad jeg finder for god opførsel blandt mennesker.
Men altså jeg gider ikke stiltiende at se på Simons dårlige opførsel. Ikke at Arne ikke kan klare sig overfor Simon, men fordi det irriterer mig konstant at skulle møde Simons løgnagtige beskrivelser og karakteristik af personer og hvad der er gået for sig her på trosfrihed. Idioten er ihvertfald den sidste af alle der har det menneskelige moralske format til at beskrive andre og hvad der er foregået gennem tiderne på trosfrihed.
|
|
|
|
