|
0
registrerede
15
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Ups!
Der har vel altid været en vis snagen over det at læse andre menneskers dagbøger, trods udgivelse hører tankerne jo privatlivet til, men det er ikke altid muligt at nære sig.
Adskillige dagbøger i senere tid er skrevet med henblik på udgivelse, a la’ en fiktiv ekshibitionisme i Karl Ove Knausgårds fortællinger. Mange tidligere forfattere var yderst bevidst om deres dagbøgers senere granskning, lagde derfor en notits i testamentet om at de skulle brændes efter deres død. Optegnelserne var netop private og ikke ment for andres øjne, de ejede ikke i den udstrækning vi i nutiden ser, dette behov for at spejle sig i alle og enhver. Men enkelte er trods redigering og udeladelser af hensyn et vidnesbyrd om intimiteter, de har denne personlige atmosfære man finder i Martin A. Hansens. Her er man øjeblikkelig snuseren i den nyligt afdøde forfatters hjem, optegnelser, sondringer og arbejdsmetoder er blotlagt på arbejdsbordet, som afbrudt af andre tanker ligger de dér, og om et øjeblik træder han igen ind ad døren, det er fornemmelsen. De enkelte billeder af familie, venner og selve arbejdsværelset genkalder tidlige øjeblikke, som vigtige begivenheder, andre levendegør han med den gyldne pen, som vandringerne i novellernes og romanernes store fortællerunivers.
Så har du snushanen i sig, er det bare at gi’ dig i vej ud af stien. Henad vejen forstår man mere og mere af enkelte forhold, mennesket, karakteren, livsanskuelsen og den nødvendighed for at udtrykke sig på skrift der groede i ham allerede som lærer – tegning og maleriet tilbød ikke helt de samme udfordringer, mærkeligt nok. Forøvrigt et natur- og familiemenneske, han mente selv at kende det meste af Sjælland temmelig indgående, at der ikke var mange stier han ikke havde betrådt, og efter en indgående snusen i optegnelserne betvivler jeg ikke rigtigheden af hans ord. Dagbøgerne byder på mange skønne fortællinger, landskaber gror ind i én. Ser man nærmere på hans gamle cykel, får man bestemt også mere indtrykket af den koncentrerede oplever fremfor fartbøllen – stik modsat nutidens cyklist.
Morsom er tanken, at mennesket også længere tilbage i tiden ønskede hurtigere transport, men ville de virkelig have valgt så hidsig en fremdrift, på bekostning af oplevelsen? Det var hvad der skete – at cykle på Frb. i dag, er næsten som at stige ind i »Blade Runner«, med en hysterisk ungdom om ørerne der gør alt for at komme frem. De farer rundt i gamacher med hidsige farver, et outfit der forklares med, at deres tøj endelig ikke må lugte af dem selv. Lugter du virkelig så dårligt, var min tanke i snak med en af fartbøllerne.
Heldigvis var det ikke dén slags der bekymrede opleveren Martin A. Hansen, hverken hans eller den efterfølgende generation havde større problemer med deres lugt i menneskebadet, og havde vist ikke nær det samme behov for at blive set. Der sku’ være en vigtig substans som grund for udgivelser, ja det at skrive, man skulle have noget at meddele. Og det var præcis hvad han havde, også det vidner dagbøgerne om, hvis de kan have din interesse.
mvh & gonat gonat..;)
Simon
|
|
|
|
