|
0
registrerede
255
gæster og
207
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
De Andersenske toner, der ind imellem sover længe, og blidt vækker:
Lige før forår
Der står i den frysende morgen
en tone der snart vil tø.
Om lidt er stilheden moden
og åbner sig som et frø.
I denne luft er der farver
dit øje ikke kan se.
De venter som dybder i rummet
over den blinde sne.
Stille. Vent med at tale.
Sæt ikke noget i gang.
En dråbe stilhed mere
og luften er fuld af sang.
*
Regnen
Regnen undergraver sten,
men du balancerer kækt
på toppen af dit spejlbillede.
Vejen er blank og buet som en bogryg.
Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår
og hvisker: natten, natten, havet – –
Men du redder dig hastigt op i bussen
og dit billede synker til bunds.
Vejen ligger buet og blank
som en bog der lige er lukket.
*
Moralisten
Dit krav om sammenhæng
mellem livvidde
og politisk overbevisning.
Personligt valg af lommeuld.
Dit vartegn: et flænget strygefrit digt
flagrende fra dine meningers gevir.
Hvor du fremtoner opfyldes rummet
af rensede negle, højnede pander
fremsynede pressefolder.
Verden udvikler sig på det bestemteste.
Spædbørn lærer sig hastigt at gå.
Vor vilje skyder frem som en dokorationssaks
snupper elegant
det helt rigtige fremtidsmål
fra magelighedens støvede hylde.
Du viser os det muliges udstrækning
når du rundhåndet udstrør dit tidspunktkonfetti.
Livet blomstrer
når vi afreagerer dig,
kommer overdådigt for sent,
feterer os med fedende konkunktiver,
tar maveplaster i en dejg af vage formodninger
og hyller os ind for natten i billedblade.
- Benny Andersen.
mvh
Simon
|
|
|
|
