|
1
registreret
(1 usynlig),
17
gæster og
182
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
Billedet silkeagtig stilhed, mindede lidt om Alessandro Bariccos fortælling om Hervés lidenskab for silkelarverne - Silken, hedder bogen.
Her synger fuglene nu solen ned, man må jo kvidre lidt mens man indretter sig for natten til de gyldne sidste stråler, og man kan næsten ikke undgå stille at lytte med, ingen vej udenom den sag – tidligere prøvede man jo at blande sig lidt, men ærlig talt, studsede de vist bare i øjeblikkelig forundring, men havde vel også hørt mig i badet og tog sig derfor til ørerne i håbet om at jeg nok snart flettede næbbet, og hvem kan vel også fortænke dem i det, når man hører deres skønsang?
Men det var fine søndagssager, som nu står dér og ser så prægtige ud. Uffe Harder har bedrevet et lille udvalg af Seamus Heaneys bedrifter, Fra samvittighedens republik hedder udfaldet, og ligner jo en hel smuk buket, men han er jo også lidt af en dekoratør, så det er nu ikke så underligt – hvis nu du selv sku’ føle trang til at gå pladask:
Havesoldat
Du så den aldrig brugt, men hører stadig
sigtning og fald af materiale, der hopper på nettet,
knolde og knopper i et lille sammenstød,
en hob af nedfaldet stof, som vokser under det.
Hvad er bedst, det som bliver eller det, som falder igennem?
Eller skabes værdien af valget selv?
Snart en pantomime, raphåndet, med spredte ben,
så kan man sigte tingenes mening fra det, man tænker
og se hvad der sker i den historie
om manden der bar vand i en sigte.
Var det kriminel uvidenhed, eller
en via negativa mellem dråber og nedfald?
*
Øen som forsvinder
Engang mente vi at ville slå os ned for altid
mellem dens kolde høje og disse sandløse strande
hvor vi tilbragte vor desperate nat med bøn og vågen,
da vi havde samlet drivtømmer, bygget et ildsted
og hængt vores gryde op som et firmament,
brød øen under os som en bølge.
Jorden der bar os syntes først at holde stand
da vi favnede den in extremis.
Alt hvad jeg tror der skete dér var vision.
- Seamus Heaney.
Nå, de kåde sangere er vist gået til køjs, eller også holder de familieplanlægning under dynen og beslutter sig for dagens morgensang, de ved jeg bare er med på hør..;)
Mvh & nat-nat..
Simon
|
|
|
|
