annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
To verdener så forskellige
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 8 gæster og 160 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej RM..

Sådan en solrig formiddag sku’ man næsten ha’ siddet i bussen med et birketræ om ørerne på vej til Århus, det ville også ha’ været helt i overensstemmelse med den yngre og noget elskværdigere hr. Andersens busture. Træet var for øvrigt også blevet til skov før man nåede Århus i hestevogn på den gamles tid, desuden kan jeg meget bedre lide Bennys solrige sind, når han ikke går solsort – det ligner sgu’ et forår:

Det elskværdige skelet

Huset støtter sig til
en valmue. Hvide breve
holder postkassen på plads.
Meget liv spildes med at gå
i en stor bue uden om døden
eller med forsøg på at få
fugle til at flyve baglæns.
Du må elske og takke
dit skelet der så trofast
forhindrer dig i
at falde fuldstændig sammen.

*

Lys nat

Hvor meget fuglen end fryser
varmer den luft en smule op.
Skjorten bevæger sig på snoren
kan klare sig uden krop:
Den lykkelige skjorte uden mand.
Der var engang to sokker
som elskede hinanden
men sad fast på hver sin fod.
Glæden er lille men vågen
knækkende frø og nattergal.
Mellem to arme
savnes en varme
at dele nattergale med.
Ja, der er liv på denne klode.

*

Hjemme

En kløvet, solfyldt tomat
med salt, persille og hakket løg
midt i vinteren –
Ah! Uhm!
Så må det alligevel være
den rigtige klode jeg havnede på!

*

Æg vulkaner og banjospil

Purløg på spejæg
Ingen hoste
Hundrede blomster blomstrer
Biler kører af og til langsomt
Der er endnu folk der spiller banjo
Tine Schmedes ammer sit barn på Rådhuset
Ordet „Fugl” er ikke helt forældet
En vits kommer sjældent alene
Der er en sammenhæng
mellem sved og skyer
mellem æg og vulkaner
Den dag vil komme
da alle jordens vulkaner
kræver deres lava tilbage
da alle jordens æg
holder blommen tilbage
men stadig er noget muligt:
purløg på spejlæg
håb om banjospil.

*

Små mennesker store afstande

Her går vi ved siden af hinanden.
Imellem er der tolvtusind mil.
For stædige til at skyde den lille
genvej på godt og vel et smil.

*

Ikke til at komme over

Hvo intet vover intet holder:
Jeg loved dig en æblegård.
Du fik et pæretræ.

Og der er ingen pærer på.
Hvor kan man plukke æbler
hvor ingen pærer gror …

Nu er det vinter.
Stive stjerner omringer os.
Min hånd er underlig flad.

Jeg ville ha skrevet noget andet.
Men hvordan jeg end vender og drejer min hånd
blir ordene stadig de samme:
Jeg loved dig en æblegård.
Du fik et pæretræ …

*

Birken i bussen

Et birketræ med luft omkring
men hvor?
Et birketræ med birkeløv
og birkebark med revner.

Jeg sidder i en skoldhed bus
og trænger kleptomanisk til
et birketræ med luft omkring.

Der lugter brændt i bussen.
En hørm af sveden olie.
En dame spør chaufføren:
„Kan det ske vi eksploderer?”

Han svarer med en latter:
„I så fald sker det bare det:
Vi ser et lysglimt
og så er der ikke mere!”

Vi smiler alle lettet.
Chaufføren starter bussen.
Vi eksploderer ikke
så jeg kan stadig længes mod
et birketræ med luft omkring
og mindst et smil pr. jammerdal
og sang som hjertet rører.

*

Den lille overtro

Det ringer for mit øre.
Nogen tænker på mig nu.
Er det mon min mor
der i dette nu serverer frokost
for patienter på Gentofte amtsygehus
eller en fritidspædagog
der nu er ved at læse et
af mine bedre digte?
Måske en dame der sætter mig højt –
jeg aner lysende øjne –
Nej snarere hr. Hyldegaard
fra kommunen opkrævningsafdeling –
jeg glemmer det ikke, hr. Hyldegaard
jeg skal nok betale min restskat.
Eller er det min elskede datter
som snart gør mig til bedstefar …
det kan også være den unge poet
fra Lyngby hvis digte jeg jo har lovet
at læse og sige noget om.
I hvert fald ikke Harold Wilson,
ej heller Ella Fitzgerald …
Det ringer ikke mere.
Ingen tænker på mig nu
og jeg går helt i stå.

- Benny Andersen.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Den religiøse spirituelle dimension
af Tikka
11/04/2025 11:37
Misforståelsen
af somo
08/04/2025 09:34
Lys
af Hanskrist
04/04/2025 13:08
Eid-Al-Fitr
af somo
29/03/2025 07:50
Ramadan
af somo
23/03/2025 14:33
Nyheder fra DR
Ny aftale giver unge på ungdomsuddannel..
11/04/2025 13:47
35,5 millioner kroner er samlet ind til ..
11/04/2025 13:30
Prinsesse Isabellas fødselsdag er offic..
11/04/2025 13:14
Estland er gået ombord på mistænkelig..
11/04/2025 12:40
Strandet pukkelhval var underernæret
11/04/2025 12:08
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Krigen har taget barndommen fra en gener..
11/04/2025 12:00
2 stjerner: Ny DR-serie er tåkrummende ..
11/04/2025 12:00
Afsat sydkoreansk præsident får kram a..
11/04/2025 11:55
Trump beskyldes for at slette historien ..
11/04/2025 11:42
EU går efter topmøde med Kina i skygge..
11/04/2025 11:39