|
0
registrerede
185
gæster og
1526
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Halløj Sømand
Nøøøj, tænk at ha' en flodpram. Hér er der en hel verden til forskel, og intet kan sammenlignes med hverken naboens kalender- eller gadekryds :)))
Vand kan noget, og vand gør noget ved mig. Vandets bevægelser og strømninger får også mit blod til livligt at strømme og gør mig levende i både krop og sjæl. Tak for kig til strømme af længsler og drømme :)) ... med et dyk ned i Den samme flod to gange, som vi før har badet i her i mellemrummet :))
Hennepin
Dagen begynder som evakuering,
og alting er menneskers vej over broer.
PÃ¥ Hennepin rejser vi sammen med lyset
i spor mellem blokke og tårne af spejl.
Den ene bygnings side
i den anden bygnings fald
er sat som det eneste syn, jeg kan tro.
Jeg holder til højre og drømmer mig blind.
Mit hoved er barberet
så jeg mærker Mississippis vind.
Det er sådan at jeg venter.
Det er sådan at jeg elsker dig.
***
Floden
De mange kroppes flod er stærk
Med Coffman Memorial Union som base.
Jeg lægger mig ned for at sove
PÃ¥ broen ved East River Parkway,
Og ingen man skal kæntre
PÃ¥ Dirty Boulevard.
Mit hjem er sorte bakker
I en dal i North Dakota.
Mit hjem er en lejr Joshua Tree,
Og jeg passerer fra støvet til støvet,
Men min hammer skal ringe i bjerget,
Og bjerget skal synge mod regnen og jorden,
Og ved hver stjernes død skal du tænke
At lyset forbliver i støvet og floden,
Og floden bliver ved i os,
Ikke hver for sig men sammen,
Ikke i ro men stadig i drift, thi
Bevægelsens spor er den frugtbare kraft.
Vind Kant Strøm Feber: Med dette
Stof har jeg skrevet for livet,
Og min hammer skal ringe mod bjerget,
Og bjerget skal synge i jorden,
Og jorden skal samle de mange,
Og floden skal rejse i fred.
Vi forlader lejren ved daggry.
Ingen mand skal kæntre.
Med dette stof har jeg skrevet.
Du skal kende din længsel som grøn.
***
Øvelser i afsind
Det er solhverv. MÃ¥nens vinkel
Og tyngden af stjernernes materiale
Har hævet floden til landets niveau.
I det store dyrs kæbe er natten grå.
Skaktens rør er en tunnel til hjertet,
Og uden for minen står dværgene ret.
I min mund er smagen af længsel som blod.
Jeg véd ikke om stoffet der sidder i luften
Er sne eller frø eller hvidt fiberglas,
Men jeg falder i dage for rejsningens pris.
Jeg skar mine hænder på rosen, men
Fryden skal komme ved afsindets stof.
Forvandlingen foregår stadig i strømmen.
Min mave skal sprænges til grønt før jeg dør.
I feel like i'm dying from mining for gold
***
Sanatorium
De sejler mig hjem til den havn, som jeg kom fra. Om natten kan jeg høre vinden. Den river i rigninger, nåder og skodder. Jeg ligger på køjen, jeg ligger på dørken. Mellem uret og sengen kan tiden gå til, og efterhånden har jeg en svag fært af rute. Jeg véd at floden fører sydpå, at det kun er et spørgsmål om måneder nu, at der vil være balloner og alleer, børn i parkerne, kvinder i hvidt, gylden sprit og medicin, til at tage den værste længsel og slukke tørsten efter sne. I den havn blev jeg født engang, 33 cirkler borte, tilbage i skellet før lyset lå fast. Jeg ligger på køjen med nålen og skeen. Vægten balancerer optimalt. Jeg ser Mødrene komme og fædrene gå. Hver nåde brister ved daggry. Det er ikke nogen drøm det hér: Jeg smiler igen som en indfødt.
***
Det sidste skud her fra kanten af landet
Er taget, hvor året lukker sig til
På veje og måder, som sikkert vil
Vokse og veksle med mønstre i sandet,
Der ligger ens mellem skrænten og vandet,
Uden at mindskes eller tage til,
Som i et uendeligt langsomt spil
Med vinden, stjernerne, støvet og andet
Materiale, vi prøver at tyde,
Fordi vi blankt erkender og glat forstår,
At vi intet véd om et hjem, et år,
Som stadig skifter med skygger og lyde:
Vi kender hver farve som kærligheds ven,
Og for begyndelsen begynder vi igen.
Bo Green Jensen
En strøm af hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
