|
0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Åh ja, hvad skulle vi gøre uden engle? Nattens engel, Lysets engel og dem i flok. Engle med venlige øjne og engle, der vandrer og møder os ved midnatstide og dem, der svævende tænder julelys ved morgengry ... :))
Morgensang
Nu morgner det vildt igen
nå åbner jeg alle mine øjne
som er alle verdens øjne
nu ser jeg med alle mine syn.
Hav tak for natten som svandt
i rolig og menneskelig søvn
hav tak for dagen som elsker
at vække mig uforvarende.
Så jeg vågner uden mig selv
og bare er verdensvågen
og kroppen kimer og fløjter.
Poul Borum
***
Det svævende træ
De fleste træer
gror i jorden
men mit træ
gror i tredie sals højde
og forleden sagde min nabo
at det burde fældes.
Måske gror det i jorden
længere nede
men for mig gror
det mest derude
foran vinduet
i tredie sals højde.
Længe alt for længe
stod det nøgent
og jeg tænkte at
det måske aldrig
sprang ud men en dag
var det grønt.
Grønne blade og spændte knopper
en slags skinnende
erektiv svimmelhed
der svævede
uden for mit vindue.
Træet i luften!
Mine lunger åbnede sig
et spirende saftspændt grenværk
luftmycelium og ilt
sprang ud alle vegne
jeg åndede!
Naboen mente
træet tog for meget lys.
Når han så på det
så han ikke
at det lyste!
Øksen ligger ved træets
fod
på asfalten
de få steder træer gror
i deres ydmyge huller
i byen.
Svævende derude mit
åndedræt
og i tredie sals højde
min grønne sjæl
udødelig og kampberedt
trodsende alle naturlove
i naturens og vækstens hellige
navn.
Lad der blive lys!
Klaus Rifbjerg
***
Broen
Sansernes sandhed forvirrer mit hjerte
sortblå åbner sig dyb på dyb
stort er lyset de endnu gemmer.
Dirrende spændes min korte krop
bliver til streng til bue og bro
mellem to lande jeg ikke kender.
Stærk i min geometriske strenghed
løber jeg fuld af tro og glemmer ...
- står jeg tillidsfuld på broen
som på trappestenen hjemme
i den dybblå vintermorgen
ufortrøden - rig på latter
ler. Og husker
og forvirres atter
over mine sansers sandhed:
ære bro og blive båret.
Karen Stougård Hansen
Med julelys og engledrys
RoseMarie
|
|
|
|
