0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Åh ja, hvad skulle vi gøre uden engle? Nattens engel, Lysets engel og dem i flok. Engle med venlige øjne og engle, der vandrer og møder os ved midnatstide og dem, der svævende tænder julelys ved morgengry ... :))
Morgensang
Nu morgner det vildt igen nå åbner jeg alle mine øjne som er alle verdens øjne nu ser jeg med alle mine syn.
Hav tak for natten som svandt i rolig og menneskelig søvn hav tak for dagen som elsker at vække mig uforvarende.
Så jeg vågner uden mig selv og bare er verdensvågen og kroppen kimer og fløjter.
Poul Borum
***
Det svævende træ
De fleste træer gror i jorden men mit træ gror i tredie sals højde og forleden sagde min nabo at det burde fældes.
Måske gror det i jorden længere nede men for mig gror det mest derude foran vinduet i tredie sals højde.
Længe alt for længe stod det nøgent og jeg tænkte at det måske aldrig sprang ud men en dag var det grønt.
Grønne blade og spændte knopper en slags skinnende erektiv svimmelhed der svævede uden for mit vindue. Træet i luften!
Mine lunger åbnede sig et spirende saftspændt grenværk luftmycelium og ilt sprang ud alle vegne jeg åndede!
Naboen mente træet tog for meget lys. Når han så på det så han ikke at det lyste!
Øksen ligger ved træets fod på asfalten de få steder træer gror i deres ydmyge huller i byen.
Svævende derude mit åndedræt og i tredie sals højde min grønne sjæl udødelig og kampberedt trodsende alle naturlove i naturens og vækstens hellige navn.
Lad der blive lys!
Klaus Rifbjerg
***
Broen
Sansernes sandhed forvirrer mit hjerte sortblå åbner sig dyb på dyb stort er lyset de endnu gemmer. Dirrende spændes min korte krop bliver til streng til bue og bro mellem to lande jeg ikke kender. Stærk i min geometriske strenghed løber jeg fuld af tro og glemmer ... - står jeg tillidsfuld på broen som på trappestenen hjemme i den dybblå vintermorgen ufortrøden - rig på latter ler. Og husker og forvirres atter over mine sansers sandhed: ære bro og blive båret.
Karen Stougård Hansen
Med julelys og engledrys RoseMarie
|
|
|
|