0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Høj-høj i efteråret, RM..
Ak ja, enkelte træer står her blufærdigt i undertøj, afventende som alle, end ikke granerne stolter sig, uden deres vinterdress. Ja, hvad stiller man op? Man ka’ selvfølgelig gøre som Ove Abildgaard, sætte sig ned, midt i det hele og boble:
Bobler
Hvor solen kun var glitrende striber gennem skovens tremmede himmellåge, sad jeg stille og røg min pibe indfiltred i tankernes fiskende kroge.
Det summede fint som i telefoner over mit hoved i træernes toppe, hvor fuglene spandt i et net af toner imellem de vingede fuglekroppe.
Og glæden steg i mit hjerte, som bobler i vand der begynder at koge, så jeg glemte mig selv og fløjtede med til skoven forsvandt i tåge.
* Måske du ville holde mere af dén her:
Gammelt vand
Under hvide hvælvinger hørte jeg hviskende vand – eller gjorde vinen mig overfølsom? I dette hvide hus skød et mørkt og stærkt træ op gennem det kalkede vand. Under bryllupstrappen af is og guld betragtede min elskede og jeg en sjælden mosaik: opalhimle strøet med kæmpetårer i turkis og sølvengle, der holdt himlen oppe, og engle, der råbte gudernes stilhed ud over den svimlende afgrund.
- R. Gjedsted.
Nå, man må vel se lyspunktet, ingen får i år vinterdepression og folk på arm & ben afd. ka’ puste ud. Men synet af våde kælke opad mure, mens man knagede går videre på aftentur, vil jeg igen savne. Forleden så vi fra et stuevindue det stærke skin fra et lysstofrør i loftet, og ku’ ikke lade være med at more os over den danske hygge, ja på, hvordan juletræet mon ville ta’ sig ud i dét lys…
Sidst en læseværdig anbefaling, der evt. ka’ kroge sig under træet som gave til tænksomme teenagere, Albert Camus’ Sisyfos Myten. Til dig, ku’ jeg godt finde på at forære Thomas Mann’s Jacobs historier, som jeg forestiller mig ville stå sig godt på natbordet, hvem ved, måske med lidt Bach i baggrunden..;)
Nisselig aftning Simon
|
|
|
|