0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Goformiddag RM..
En himmelblå efterårshimmel som denne, nærmer sig jo truslen om lykke for oppegående morgennisser m/k – små suk i gondolen på vandspejlet, og der ville ingen vej være udenom!
Ja den er pragtfuld, serien Brideshead – en rus af isoleret lykke, og en af de få gange hvor en bog rent faktisk forvandles til noget sublimt. Dén og den tyske serie Heimat er velsagtens det bedste indenfor tv-serier jeg har oplevet. Jeg ville egentlig ha’ lagt dig et link med den særlige situation, hvor Charles må lide under faderens grufulde hævn: han har inviteret Orme-Herricks & datter til at underholde en aften lang med det mest opløftende parti for flygel/cello! Men desværre ser det ikke ud til at nogen har værdsat situationen, hvor Nemesis griffer flår den lille overtrækker tilstrækkeligt til et link. Det er nu ellers en mindeværdig aften. Men så igen, serien er jo en flod af enestående skuespil og kostelige dialoger, billeder man svømmer hen i, da ikke mindst i Venedig, du ved, dér hvor lykken klukker..;)
Pludselig syntes et moralsk skrig fra vagttårnet at ses i Mellemrummet - nu er jeg ikke leveringsdygtig i ”kristusterapi”, men lægger gerne en planke ud, et bevægende øjeblik:
Over dig har du én der bor, under dig har du én der tror, i dig har du ”livets pæl” – ryst med numsen, frels dig sjæl..
Og nu vi er der, her endnu en nærværelse fra Peter Poulsen – en nydelsesvækker:
Støvets år
I syv årtier har jeg været her på jorden ikke altid lige nærværende. Jeg har sovet ca. treogtyve år.
Jeg har været melankolsk i flere, både lykkelig og trist. Jeg har sunget på mit sære tungemål.
Jeg har grundet over månens skønhed på selve himlen eller spejlet i en vandpyt.
Svalerne har jeg beundrende fulgt. Tænk at digte kunne skrives, som de flyver.
Jeg kan ikke dø som rosen for at blive genfødt.
Når jeg dør, er det for altid. Endegyldigt.
- Peter Poulsen.
Mvh & go soldag samt fortsat nydelse i Brideshead ;) Simon
|
|
|
|