|
0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej sneglemuse..
– og hvor er det dog godt at huse er hule!
Ja du store kineser for en storm, og hvor der pludselig blev stille i det store rum – enten øjet nu har andet for eller nyder en middagslur, for sikken ravage – og pinedød, suk!
Jeg ved nu ikke hvor megen poesi, der blev skrevet, men rigtignok blev der vist helvedes mange fine film – du må da i øvrigt gerne sgu’e – og lapped’ mælkekaffe, øl og blanke øjne i sig, inden de altid månesene gå-hjem-ture nedad Købmagergade, som jeg også glad genkalder mig – og stadigvæk står her én af de smukke støbejernslysholdere, det dog nu er forbudt at anvende som askebæger.
Engang imellem trænger man altså også til at se nogle af F.P. Jacs tankebilleder, øjnenes lune mulm. Godt er det bestemt at se moder sol stråle glad, det trænger vi vist også til, oven på dén tur, så jeg fortsætter ufortrødent ud af samme spor – med en svimlende lille afstikker:
Rekonvalescensen
Himlens vældende Brønde
af Blaat over Tage og Træer,
det fine rimede Vejr!
Og den kvægende Duft af Tømmer
og Vaar i din Vindueskarm
naar Solskinnet gør den varm!
Nu møder Skyer Skyer
i blaanende Kuldegys
og laaner hverandre Lys.
Højtidsfuldt løftet mod Hvælvet,
svimmel af Gensyns-Fryd,
ser du i Nord og Syd
kun glitrende Vaarbruds-Lande,
og Mørket, som du forlod,
krummer sig nu ved din Fod
som en tæmmet og lydig Skygge,
raser ej mer og glammer
i Dødens ensomme Kammer.
Et tærende Baal af din Lykke!
Det fraader af Livsens Hunger
og sender nidkære Tunger
ud efter vor Hverdags-Graahed,
vil svide hver Tvivl og Smerte
til Støv ved dit Flammehjerte!
- William Heinesen.
*
Og da nu livet atter korsfæstes med skrårems-mystifikationer, er det godt at ku’ hive Jægeren i ærmet – velnærmest en Diogenes, der lige må bede en opsvulmet Hr. Heidegger flytte sig lidt for solen:
Være-digtet
O at være en høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en have,
pikke et rødhudet bær.
O at være tøjhund,
kysse en blankøjet dreng,
bo i hans venlige arme,
sove sig mæt i hans seng.
O at være æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag.
O at være stodder
stedt på den regnvåde vej.
Ensom, fordrukken og sølle.
Sådan en stodder er jeg.
- Frank Jæger.
Og da vi nu ér der..
Hjerneånden
Cogito ergo sum
var dirken
der åbnede menneskets
dør i kirken.
Da flyttede kampen
mellem Gud og Fanden
fra alnaturen
og ind i manden.
Men udenfor striden
lå menneskets stub,
naturen og rummet
bag kikkert og lup.
Og fremtidens mænd
blev maskinfabrikanter
der tæmmed naturens
trækelefanter.
Der bygged et Babel
af glas og cement
på hjerneåndens
lovfundament.
I toppen af et drivhus
for kapitalister
der dyrkede Gud
som natur-realister.
I bunden af en kube
for arbejdsbier
der samlede honning
til djævlerier.
Og maskinerne summed
mellem staten og Ford,
til vi blev penduler
mellem krig og komfort.
Da flyttede kampen
mellem Gud og Fanden
fra hele mennesket
og ind i forstanden.
Og hvis vi et øjeblik
forlader fornuften
fortsætter kampen
i luften.
- Ove Abildgaard.
mvh
Simon
|
|
|
|
