|
1
registreret Arne Thomsen
84
gæster og
1064
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Tikka.
Det var så beretningen om, at Jesus blev korsfæstet, du gerne ville høre om, hvordan jeg opfatter den.
Men allerførst dit spørgsmål om Den Hellige Treenighed, som jeg synes, at Gyldendals Den Store Danske redegør ganske godt for:
Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse slog i 381 fast, at de tre såkaldte personer i Treenigheden er af samme guddommelige væsen, men at Faderens stilling dog er særlig, fordi Gud Fader er ophav til både Sønnen og Ånden.
filioque, en tilføjelse til den 3. trosartikel i den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Tilføjelsen blev gjort officiel i 589 og satte sig igennem i den vesterlandske kirke.
Ved at sige, at Helligånden "udgår fra Faderen og fra Sønnen", ville man betone Sønnens, dvs. Jesu Kristi, guddommelighed.
Ordet filioque er latin med betydningen 'og fra Sønnen'.
Den østerlandske, ortodokse kirke har altid afvist "filioque", som kunne synes at mindske Helligåndens betydning i treenigheden. I de økumeniske samtaler har man i moderne tid forsøgt at finde en fælles formel.
Om korsfæstelsen af Jesus, ser jeg den som kristendommens forståelse af fuldbyrdelsen af den treenige Gud's kærlighed til os mennesker.
Sønnen, den guddommelige, "fra før alle tider", lader sig føde som et hjælpeløst menneskebarn - endda af en jomfru, som er gjort gravid ved Helligåndens hjælp - i den treenige Gud's kærlighed til os mennesker - og i sin yderste konsekvens også påtager sig de værste lidelser, vi mennesker kan få, såsom henrettelse og total fortvivlet gudsforladthed - som når Jesus på korset udbryder de kendte ord: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig."
Det er jo "guf" for ateister, men kan jo altså også tydes som Guds kærlighed til gudsforladte mennesker.
Dertil kommer, at det jo også kan forstås som ord fra en af Davids salmer i Det Gamle Testamente, som den er gengivet her og hvor du bl.a.finder ordene:
v2 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
v20 Men du, Herre, hold dig ikke borte,
du, min styrke, skynd dig til hjælp!
v21 Red mit liv fra sværdet,
mit dyrebare liv fra hundene,
v22 frels mig fra løvens gab,
fra vildoksernes horn!
Du har svaret mig!
v23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
v24 Lovpris Herren, I der frygter ham,
vis ham ære, hele Jakobs slægt,
frygt ham, hele Israels slægt!
Den efterfølgende nedstigning til dødsriget er jo så også frelsende kærlighed til de døde.
For mig er alt dette en vidunderlig smuk og dejlig fortælling om Den Treenige Gud.
Er den sand - eller er den en ønskedrøm?
Det ved jeg ikke - men den fulde sandhed tror jeg ikke den er 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
