|
0
registrerede
15
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Sommertid er jordbærtid, måske livets største nydelse, det afhænger af omstændighederne, som det fremgår af historien her:
Buddha’s Blues
Mens vores lokale Jesus som bekendt var mand for at fyre en lignelse af hver gang han havde gylpet nadveren i sækken var den gamle Boddhisattva en mand af få ord og få historier. En af de tre-fire fortællinger der tilskrives Buddha selv er den følgende, som er henimod tre tusinde år gammel – og som jeg synes i al sin enkelhed kan lære enhver en hel del om livet.
Boddhisattva’ens historie handler om en mand der er tvunget til at rejse igennem et øde ørken-landskab uden tegn på liv, hverken dyr eller planter, blot ensformigt sten og støv – men manden skal igennem for at nå frem til en by hvor han kan få arbejde, så han vandre igennem denne trøstesløse tomhed.
Og da han har vandret dér i tre dage, så mærker han pludselig et åndedræt bag sig og vender sig om – og dér står så en stor, grusom tiger der tydeligvis heller ikke har fået foder i tre dage og som har udsét sig ham til quicklunch.
Manden løber panisk, med tigerens hede åndedræt lige i hælene, og da han har løbet en halv times tid og hans lunger er ved at briste når han er afgrund. Tigeren er lige bag ham, han kan ikke vende og har intet valg: Han må styrte sig ud over skrænten og håbe.
I farten får han fat i en vildvins-gren der vokser på selve skråningen, og hængene i denne med den ene arm sér han tigeren anbringe sig foroven og knurre og vente. Han sér længere ned af klippeskråningen for at sé om der er en afsats han kan komme ned på – og der er én, kun to meter nede. Og på dén står der en endnu større og endnu vildere tiger der tilsyneladende ikke har spist i ugevis.
Og som manden så hænger dér ud over skråningen i sin vildvins-gren, med en tiger foroven og en tiger forneden, så kommer der to små mus frem – en hvid mus fra venstre og en sort mus fra højre – og de begynder at gnave selve den vildvins-gren over som han hænger i, for vildvins-grene er japanske mus’ yndlingsret.
Og som han hænger dér, med en tiger foroven og en tiger forneden, i en vildvins-gren som to små mus er ved at gnave over – så ér det han sér, at dér på skrænten der vokser et stort smukt struttende saftigt jordbær. Og idet han stadig holder sig i den bristefærdige vildvins-gren rækker han med den anden hånd ud og plukker jordbærret, og – slutter Boddhisattva’en sin tre tusind år gamle historie – aldrig havde dén mand smagt et bedre jordbær.
- Dan Turèll.
mvh
Simon
|
|
|
|
