|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Herlige minder fra Bastian&Bazar-tiden, men især tak for at minde mig om Espedal, som kun begejstrer mig mere og mere, år for år. I starten kunne hans tekster godt forvirre mig. Åbningen skete, da jeg begyndte at lytte til ham som nu. Allerbedst at høre ham tale på sit norske modersmål, at høre og se begejstringen og den spontane talefrihed, begejstringen befordrer. Intet stendødt papegøjesprog, men et menneske med et hjertesprog i både frihed og forpligtelse, mod og medleven. Det griber, begejstrer og åbner til forvandling. Sprog sætter spor, og ord talt og udtalt fra et åbent hjerte bli'r til hjertesprog i relationer. Frihed, forpligtelse og hjertemod er netop denne dags største og væsentligste mindeord om vejen til freden og glæden, til at kunne gå videre med fred og glæde :))
En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.
Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit,
og Danmark frit.
Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit,
og Danmark frit.
Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit,
Velsign det, Herre, fra sund til klit,
fra sund til klit.
Mads Nielsen, 1945
Hjertelige hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
