1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
Jeg skrev:
De forskellige dogmer - kristne og andre - ta'r jeg "med et gran salt" Hvortil du svarer med spørgsmålet:
Så er jeg nysgerrig efter at høre, hvilke dogmer du tager med et gran salt Jeg tror, det bedste, jeg kan gøre, er at starte med at sige, at jeg ikke påstår at religionernes dogmer er løgne, men jeg tror ikke på, at eksempelvis kristendommene dogmer er den fuldkomne sandhed.
Der er jo altid spørgsmålet: Hvad er kendsgerning - og hvad er myte? Eksempelvis mener jeg ikke, der findes historisk belæg, hvad mennesket Jesus angår, der siger ret meget mere om ham end hans navn. Jeg kan derfor ikke udelukke, at stort set alt, hvad der hævdes om Jesus Kristus kan være myte - og det samme gælder jo også både Helligånden og Gud.
Jeg tillægger imidlertid myter rigtig megen værdi - som menneskers nærmen sig en højere sandhed - en sandhed, der efter min mening ikke er tilgængelig for os mennesker. Det er dét, der er mit "gran salt", og det gælder således samtlige dogmer
Det er hér, jeg følger den islamiske sufi Jalal al-Din Rumi, når han skriver:Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. Med andre ord: Jeg tror ikke dogmerne kan se ind bag "sløret".
Alligevel er Kristus - myte eller mere - den inspiration: Helligånden - der i mig føder kærligheden til verdens væren - til tilværelsen - til livet - og til hvad der måtte ligge bag "sløret" Så er det ikke vigtigt for mig at kende, hvad Rumi kalder: "De evige sandheder"
Hvorfor skulle heller jeg, et enkelt pattedyr på en lille klode, tilhørende en stjerne blandt milliarder af andre stjerner i denne galakse, blandt milliarder af andre galakser, have behov for - eller krav på - "de evige sandheder"?
M.v.h. Arne
|
|
|
|