|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Morn’ RM..
På tidens hav ser en fyldepen i horisonten en kollega og skynder sig at hejse samvittighedsflaget p.a. ond samvittighed over ubesvarede breve. Derude farer den samvittighedsfulde kollega straks i blækhuset for at bekræfte kollegaen i sit samvittighedsnag med ordene: tænk nu bare ikke mere på det – din kuglepen…
Det minder mig forresten om de fine breve Halfdan Rasmussen faxede til Møllehave, til tider klukkede jeg sgu’ nærmest i havsnød, hvor en indbyrdes glæde over fine lyrikere så mange steder overstråler livets skyggesider, der jo med alderen tiltager og kræver lidt humor, bl.a. som forudsætningen for at overleve tandlægebesøg. Nisser er heldige fordi de har hinanden – at miste en nisse er et mørke, derfor er det også godt at Møllehaves humor skinner så kraftigt igennem, men man ka’ jo godt frygte dagen hvor manglen på også dén nisse får mørket til at tætne, Tabet af Halfdan må ha’ været grusomt, en humor jeg ville savne:
Kære Johannes
Anden dag hos tandlægen. Den nye tand sidder hvor den skal, men i morgen ønsker det borende X at se mig igen og gennemgå samtlige resterende tænder. Hvis jeg ikke havde kendt Panduro, ville jeg tro at samtlige tandlæger var sadister, som oven i købet fik betaling for at være.
Hos min almindelige læge, som ikke borer så meget i det, fik jeg attest til fornyelse af kørekort plus nogle piller mod vandladningsbesvær. Der var ingen bivirkninger ved pillerne udover impotens, så jeg foreslog at han ordinerede nogle Viagra samtidig. Det gjorde han nu ikke.
Spiller gamle grammofonplader for tiden. Sidder ud på natten og nostalgerer over Jazz på svenska, som var et hit hos Benny og mig, da han og Signe boede i Farum. Hyggelige tiden, som er gode at dvæle ved i selskab med et godt glas. Apropos glas, så så (ikke såså) jeg fra åsen at en rude i tagvinduet manglede. Det fik jeg først udbedret i dag efter at have ledt i timevis i går efter min glasskærer. Nu er ruden på plads og jeg er øm i nakken efter at have klemt mig ud og ind af tagåbningen for at få anbragt vinduet det rette sted. Når vinduet går itu er ruder vel trumf.
Lutter småsnak. Men jeg oplever jo ikke større ting her i min kravlegård. Har læst lidt Jens Chr. Grøndal uden at blive helt skør af begejstring, men han skriver jo godt og kort om sin Indian Summer. Og så har jeg forgæves ledt efter Tafdrups Territorialsang, som jeg syntes godt om da jeg læste den, men Dronningeporten har jeg til gode.
Det grå og blæsende vejr med flere plusgrader vil blive afløst af kulde og måske sne. påstår vejrhanerne. Det ser jeg frem til uden frygt. Kulde er bedre for bronkierne end blæsende fugtighed, og lidt vintersol vil heller ikke blive mødt med fjendtlighed fra min side. Så alt tegner lyst, selvom man ikke just tegner.
Kærlig hilsen til dig og Herdis
Undertegnede
Halfdan
*
Til slut lidt fra A.E. Housman:
From far, from eve and morning
And yon twelve-winded sky,
The stuff of life to knit me
Blew hither: here am I.
Now – for a breath I tarry
Nor yet dispense apart –
Take my hand quick and tell me,
What have you in your heart.
Speak now, and I will answer;
How shall I help you, say;
Ere to the wind’s twelve quarters
I take my endless way.
*
Og så vil snotnæsen her hoppe tilbage i seng; intet ka’ få én ud af fjerene som et tilstoppet kranie, det sku’ da lige være et udstoppet, i færd med at nyse…
mvh
Simon
P.s.: Mellemrummet har jo efterhånden et par år på bagen, og tilsyneladende med os som de eneste interesserede, hvad der selvfølgelig skyldes en læseglæde der kræver sin tid. Det er derfor kun naturligt at der ka’ gå tid imellem poster, dertil ér livet jo andet end poesi – selv om man ikke sku tro det, når man læser hvad folk med gud i hele hovedet skriver – som du ser bl.a. snotnæser. Kigger senere på linket, ha' en god dag.
|
|
|
|
